76 / 387
Kj&henkavneri for SO til 60 Aar siden
#5
saa, a t det førsle italienske Op eraselskato under Mario vakle Klø-
benhavnernes Eiitlmsiasme, inden det flyttede 111 Hoffcheatret,
og for en Snes Aar siden blev der a tte r lier opført Operaer
af Robertis tydske Selskab, i hvilke Tenoristen PreM inger
og Sangerinderne Pollack og Babetle Muller vakte fortjent
Opmærksomhed. E t karakteristisk Selskab var lire Dværge
fra Bøhiueu, der gav drama Liske Forestillinger. Senere blev
det mere nationalt, idet forskjellige danske Provinds-Skue-
spillerselskaber her nærmest om Sommeren opslog deres Pau
lun. Her forevistes tillige Panoramaer o. desl. Theatrets (irund
hørte til Kjøbenhavns Fæ stningsterræn og var paa en vis
Maade Lejejord, hvortil den Forpligtelse var knyttet, al The
atrets E je r skulde lade det nedbryde, naa r Nødvendigheden
krævede det. E lle r at Terrænel var blevel Kommunens E jen
dom, skete Nedbrydelsen i 187(>; men hvorvidt den var en
Nødvendighed, synes dog tvivlsomt, lhi Tomlen henligger
endnu ubebygget*),
Naar man for tredive Aar siden eller endnu længere til
bage traadte ind i Frederiksberg Allee. hørte man strax en
stærk Klokkeklang. Den lød fra Møllers Voxkabinet, og traadte
man nærmere, saa man linder Verandaen to Figurer, hvoraf
den ene var en Klokker, den anden en Portner. Klokkeren
røgtede sin Forretn ing med en beundringsværdig Udholden
hed;, uden at bekymre sig om Udenverdenen haandterede han
sit Instrumen t, som om det var en Bestanddel af hans eget
Jeg, hvad det sagtens ogsaa var. Han ringede for at kalde
Folk til Voxkabinettet, og det lykkedes ogsaa, thi der var
store Rariteter al se for en billig Penge: Masker af store
Afdøde, F rederik den Store og Karl den Tolvte i Legems-
figur, som tle gik og stod, Automater, leende og grædende
Børn, en Amagerpige, som kunde dandse, naar Spilleværket
blev trukket op, og andel lignende. Men ogsaa disse Sjælden
heder og Kuriositeter have maattet yde deres T ribu t til Fo r
gængeligheden, de ere forsvundne og der, hvor Voxkabinettet
var indtil for en Snes Aar siden, er der nu et Vaaningshus.
Til Frederiksberg Allees Specialiteter hørte i den Tid, jeg
h a r for Øje, Monigattis Pavillon, beliggende til højre i den
saakaldte Runddel. Dengang var det meget sjældent, at der
var Sangere og Sangerinder paa Beværtningsstederne eller
*) Det gamle Vesterbros Theater var beliggende tæt
o
]
j
til Tivoli-Terrænet,
omtrent hvor nu Tivoligade er anlagt.
Ud g. Anm.