GamleKongensKjøbenhavn

K jøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden

gade. Under Mad. Lynge var den til Alleenberg hørende

Have hverken synderlig smuk eller tiltrækkende'; den var

beplantel med F rug ttræ e r og Køkkenurter, og kun et Pa r

kølige Lysthuse tjente Gjæsterne til Tilflugtssted i de varme

Sommerdage. Jørgensen var den første, der faldt paa at

drage stø rre Nytte af Haven, og det var ham, som her

opførte den Pavillon, der senere, efter at være forandret

og ombygget, udgjorde Alleenbergs væsenligste Prydelse. Den

var en blot og ba r Træbygning, uden videre Elegance og ind

delt i forskjellige Rum ; men allerede den Gang frembød den

en særegen Mærkværdighed. Det var her, at Magister Lind-

berg boede, det var her, at han prædikede for sine T ilhæn

gere, det „danske Samfund", og holdt Sammenkomster med

dem, indtil Politiet fandt sig foranlediget til at sætte en Pind

for disse Konven tikler.

In tet lader nu ane, at Alleenberg saaledes engang var Sam

lingsstedet for de saakaldte „Hellige", der i deres hele Væsen

og Fæ rd afgav en grel Modsætning til det gemytlige og lystige

Folkeliv, for hvilket Alleenberg i flere Aar var Brændpunktet,

efter at det af Ø ltapper Jørgensen i Marts 1851 var afhændet

lil Chokoladefabrikant Christian Kehlet. Under den driftige

Mands og senere efterlevende Enkes Hænder hævede Alleen

berg sig til et af Kjøbenhavnernes meest yndede Forlystelses-

steder. Her fremstod efterhaanden smukke og tiltalende An

læg: Lysthuse, hvoraf et kinesisk med Hornmusik, Løvhytter,

Karussel, Skydebaner, et Theater osv. F ra den sirlige P a

villon straalede Gasblussene fra et eget Gasværk mange Aar,

forinden selve Kjøbenhavn fik dette Belysningsapparat, og

Sangere og Sangerinder, ægte og uægte Tyrolere, producerede

sig for et næsten altid overfyldt Hus, medens den med Asfalt

belagte Plads udenfor samme ydede et køligt Hvilested, naar

Trængslen og Varmen i Pavillonen blev for trykkende. Der

gaves Fyrvæ rkerier, stø rre Festligheder, blandt hvilke især

Georginefesterne vare smukt arrangerede; der var til The-

atret engageret et eget Pantomimeselskab, og saaledes var

det ikke til at undres over, at dette Etablissement, medens

Kehlet levede, og medens hans Kone efter hans Død med

Iver og Dygtighed førte Regimentet, var opfyldt af besøgende

baade Søgn- og Helligdage. Men det varede ikke længe, før

det i sin Nabo „Sommerlyst" fik en mægtig Konkurrent, og

da Mad. Kehlet trak sig tilbage, havde ogsaa Alleenberg ku l

mineret. Det gik i faa Aar over til flere Værter, som trods

alle Anstrængelser ikke mægtede at bringe det tilbage til,

.1. Davidsen: Fra det gam le Kongens Kjøbenhavn