GamleKongensKjøbenhavn

anden musikalsk Underholdning. Bierfiedlere og Sangere, der

drog

0111

i Gaderne og opvartede med Musik og Sang, sku

ende længselsfuldt op til Vinduerne, havde vi vel en Del af;

i Teltene i Dyrehaven producerede sig vel Harpepiger og

Guitarister, thi Harpe og Guitar vare den Gang yndede In

strumenter, men fremmede Dyrkere af den ambulante Poly-

hymnia, som , senere gjæstede

os i Hobetal, indtil de for en-

del afløstes af indfødte „Kunst

nere og K unstnerinder41 i San

gerpavillonerne, naaede sjæl

dent saa hø jt op til Norden,

da Rejsen saavel til Lands som

til Vands var baade vanskelig

og kostbar, og Haabet

0111

F o r

tjeneste ikke stod i Forhold lil

Risikoen og Faren. Dette m aat

te den Feruzziske Fam ilie be-

kjende. Denne Familie, tydsk

af Fødsel, bestod af Fader, Mo

der og endel voxne Børn, som

dels producerede sig paa for-

skjellige Instrumen ter, dels ud

førte Vokaln umere, da flere af

Familiens Medlemmer besad

smukke Stemmer. Saavidt e r

indres var det i 1823, at Fam i

lien Feruzzi kom hertil og be

gyndte at give Koncerter paa

lio fthea lre t og i Knirschs Sal

i Hotel d’Angleterre. Denne Begyndelse var nu re t glimrende,

men desto sørgeligere var Slutningen. Formodentlig var den

musikalske Sands ikke dengang saa meget udviklet hos det

kjøbenhavnske Publikum , at det ret kunde vurdere den Fer-

ruzziske Families Præ stationer; Besøget blev ringe, Fo rtjene

sten rettede sig naturligvis derefter, ingen kunstelskende Mæ

cenas havde Barmhjertighed nok til at tage de arme Feruzzer

under sine Vingers Beskyttelse, og tilsidst drog de

0111

fra

Værtshus til Værtshus for paa denne kummerlige Maade at

friste deres Liv, indtil et barm h jertig t Skib førte dem bort fra

det utaknemmelige Kjøbenhavn, der dengang saa ilde vidste

at skjønne paa sande Fortjenester. I Heibergs Vaudeville „Den

otte og tyvende J a n u a r “ mindes denne Fam ilie i følgende Vers

af fjerde Borger:

k jø b e nhavn eri for 50 til 6 0 Aar sideh