![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0079.jpg)
K jøbenhavneri for 5 0 til 60 Aar siden
79
dommen vare udkaarne lil at udfri Fædrelandet af Absolu
tismens Viaarde Aag og bringe det den ene saliggjørende F ri
hed. Men for at forene det nyttige med det behagelige, gik
jævnsides med F rihedssvæ rmeriet ogsaa Courmageriet sin
Gang, og det hed, at de franske Darner her stiftede adskillige
ømme Liaisons.
Monigatti sørgede ikke alene paa denne Maade i det Indre
af sin Pavillon for sine Gjæsters Underholdning, — ogsaa
udenfor samme beredte han Publikum en Adspredelse, som
man dengang salte langt stø rre Pris paa end nu, nemlig ved
i Runddelen at lade afbrænde smaa Fyrvæ rkerier, ved at
lade Balloner gaa op osv. Derfor hørte Monigatti for nogle
og tredive Aar siden til Kjøbenhavnernes
maitres des plaisirs
,
og hans Popu laritet endte først med hans Død. Nogle Aar
efter var ogsaa Tilladelsen til at have Pavillonen henstaaende
i Runddelen udløben, og de nærboende Grundejere, for hvis
Ejendomme den betog en Del af Udsigten, androg paa, !at
den skulde nedlægges. Men andre fandt, at det var Synd og
Skam for et Sted, hvor man havde moret sig saa godt, og
de henvendte sig med et Andragende til Doinænebestyreisen
om, at den maatte blive staaende. En af dem, som havde
underskrevet dette Andragende, fremkom tillige med en ejen
dommelig Grund. Han mente nemlig, at man burde bevare
Pavillonen med dens skinnende Lamper som et frelsende
Fy rtaa rn for den vejfarende, som uden en Lygte i Haanden
vovede sig ind i Alleens Bælgmørke og ved hvert T rin stod
Fare for at løbe mod et Træ, eller, hvad der var langt værre,
at styrte ned i en Grøft og begraves i Mudderet. Men det
hjalp ikke; en skjøn Dag var der et tomt Rum der, hvor
Monigatlis Pavillon havde staaet.
En af de skjønneste Ejendomme, som laa paa hø jre Side i
Alleen nærmest Monigaltis Pavillon, var Mægler Gersons Lyst
sted. Selve denne firkantede, hvidmalede Bygning var vel
ikke videre anseelig, men det skjønneste var Haven, hvor-
paa E jeren, som i sin Tid hø rte til den kjøbenhavnske Han
delsstands rigeste Matadorer, havde anvendt meget betyde
lige Summer. Den havde en meget stor Udstrækning og var
egenlig mere en P a rk end en Have. Der var he r udmærket
smukke Blom sterpartier, Græsplæner, Drivhuse, hvori der
fandtes exoliske Væxter og de sjældneste Trær, som man