Previous Page  80 / 387 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 80 / 387 Next Page
Page Background

K jøbenhavneri for 5 0 til 60 Aar siden

79

dommen vare udkaarne lil at udfri Fædrelandet af Absolu­

tismens Viaarde Aag og bringe det den ene saliggjørende F ri­

hed. Men for at forene det nyttige med det behagelige, gik

jævnsides med F rihedssvæ rmeriet ogsaa Courmageriet sin

Gang, og det hed, at de franske Darner her stiftede adskillige

ømme Liaisons.

Monigatti sørgede ikke alene paa denne Maade i det Indre

af sin Pavillon for sine Gjæsters Underholdning, — ogsaa

udenfor samme beredte han Publikum en Adspredelse, som

man dengang salte langt stø rre Pris paa end nu, nemlig ved

i Runddelen at lade afbrænde smaa Fyrvæ rkerier, ved at

lade Balloner gaa op osv. Derfor hørte Monigatti for nogle

og tredive Aar siden til Kjøbenhavnernes

maitres des plaisirs

,

og hans Popu laritet endte først med hans Død. Nogle Aar

efter var ogsaa Tilladelsen til at have Pavillonen henstaaende

i Runddelen udløben, og de nærboende Grundejere, for hvis

Ejendomme den betog en Del af Udsigten, androg paa, !at

den skulde nedlægges. Men andre fandt, at det var Synd og

Skam for et Sted, hvor man havde moret sig saa godt, og

de henvendte sig med et Andragende til Doinænebestyreisen

om, at den maatte blive staaende. En af dem, som havde

underskrevet dette Andragende, fremkom tillige med en ejen­

dommelig Grund. Han mente nemlig, at man burde bevare

Pavillonen med dens skinnende Lamper som et frelsende

Fy rtaa rn for den vejfarende, som uden en Lygte i Haanden

vovede sig ind i Alleens Bælgmørke og ved hvert T rin stod

Fare for at løbe mod et Træ, eller, hvad der var langt værre,

at styrte ned i en Grøft og begraves i Mudderet. Men det

hjalp ikke; en skjøn Dag var der et tomt Rum der, hvor

Monigatlis Pavillon havde staaet.

En af de skjønneste Ejendomme, som laa paa hø jre Side i

Alleen nærmest Monigaltis Pavillon, var Mægler Gersons Lyst­

sted. Selve denne firkantede, hvidmalede Bygning var vel

ikke videre anseelig, men det skjønneste var Haven, hvor-

paa E jeren, som i sin Tid hø rte til den kjøbenhavnske Han­

delsstands rigeste Matadorer, havde anvendt meget betyde­

lige Summer. Den havde en meget stor Udstrækning og var

egenlig mere en P a rk end en Have. Der var he r udmærket

smukke Blom sterpartier, Græsplæner, Drivhuse, hvori der

fandtes exoliske Væxter og de sjældneste Trær, som man