83 / 387
82
K jøbenhavneri for 5 0 til 60 Aar siden
livacl
det engang havde været. Dog er det endnu godt besøgt,
isæ r er Vrimlen stor om Søndagen, og Karusselbanen afgiver
et yndet Samlingssted for Kjøbenhavns Garnison med dens
respektive Kjærester. Fo r Konfirmanderne af Almueklassen
er det næsten en Forpligtelse at lage sig en T u r paa Karus
selien, naar de have hentet „Seddelen“ hos Præsten. Det er
en Forberedelse til Overgangen lil Livets store Karussel.
Paa vor Vandring lil
Opfriskning af de gamle
Minder fra vor Ungdom
ere vi nu komne lil Rund
delen ved Frederiksberg.
Vi behøve ikke, som i en
langt tilbageliggende Tid,
at vente paa, at Schwei
zeren eller Portnerkonen
skal lukke os ind gjennem
Jernporlen , dersom vi ere
til Vogns, eller, hvis vi er
til Fods, at bane os en Vej
gjennem Bommene ved
Enden af Alleens Gang
stier. Baade Je rnpo rt og
Bomme ere borte, og intet
standser vor Gang, und
tagen det skulde være den
store Masse af Sporvogne
og Drosker, som her have
deres Stader. Og heri vi
ser sig den mest paafal
dende Modsætning mel
lem før og nu. Runddelen
var dengang ryddelig, og
man saa kun en enkelt
Herskabsvogn holde udenfor Jernpo rten til Haven, eller man
saa af og- til en Arbejds- eller Bondevogn passere tværs igjen-
nem fra Pilealléen til Frederiksberg By eller omvendt. E llers
var her stille og roligt, isæ r om Hverdagen, kun Fastelavns
Mandag var Runddelen Skuepladsen for en ejendommelig na
tional Forlystelse, og da gjenlød den af Støj og Latter, og