Previous Page  89 / 387 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 89 / 387 Next Page
Page Background

88

K jøbenhavneri for 5 0 til 60 Aar siden

stume, bestaaende af en hø jrød Kjole, der havde tilhørt Kron-

prinds Frederik, og et P a r æblegrønne Benklæder, der vare

syede af et gammelt Billardklæde, engang skulde blive sit

Fædrelands Stolthed og Hæder.

E fter at have dvælet ved Slottet, skal jeg nu omtale Haven,

dets skjønneste Prydelse. Oprindelig var den anlagt i den

stive franske Stil; dengang ansaas Symmetri for ligesaa nød­

vendig ved en Have som ved en Bygning. En Have maatte

bestaa af snorlige Alleer og klippede Hækker, der sn a rt fore­

stillede Mure, Taa rne og Fæstningsværker, sna rt Kupler og

Pyram ider, ja endog Mennesker og Dyr. T ræerne maatte være

beklippede i bestemte Former, Blom sterpartierne vare an­

lagte som mathematiske F igurer, og overalt anbragtes Sta­

tuer i en bestemt Orden. Næsten i denne Smag va r Frede­

riksberg Have anlagt, og noget lignende kan endnu findes i

Frederiksborg Slotshave. E t Prospekt af Frederiksberg Slot

og Have fra 1764, set fra Midten af Haven, giver en Idé om

dens daværende Udseende. Op til Slottet, hvor T errasserne

nu ere, gik en Bakke, som paa begge Sider var beplantet med

regelmæssigt klippede, i en bestemt Orden staaende T ræ r,

der vare garnerede med Buxbomshækker. Slotstrappen strak te

sig næsten ned til Bakken, og nedenfor denne befandt sig et

højt Springvand. Endvidere var der h ist og her store Grøn­

ninger, hvor der var hensat L au rbæ rtræ e r i store Ballier;

der var tillige fire runde Damme, og i en af disse befandt sig

en lille 0 med det kinesiske Tempel, som endnu existerer. Fa-

saneriet befandt sig der, hvor Fasangaarden nu er, og strax ved

Indgangen til Haven — der, hvor der er B lom sterpartier paa

begge Sider — var der et anseligt Menageri, indtil nogle Aar

før Frederik den Sjettes Tronbestigelse, da en sørgelig Ulykke

bevirkede, at det blev nedlagt, og at det forbødes for F rem ­

tiden h e r at huse eller fremvise fremmede glubende Dyr. Be­

givenheden blev i min Barndom fortalt saaledes: I et Bur

befandt sig en stor og prægtig Løve. En Dag havde Vogteren

været til Alters, og da han lige fra Kirken i sine sorte Klæ­

der traad te ind til Løven, slog denne, som ikke gjenkjendte

ham i denne Dragt, sine mægtige Klør i ham, og efter at have

tilred t ham forfærdeligt, flygtede den ud af den aabentstaaende

Gitterdør og tog Vejen gjennem Haven, udbredende Skræk til

alle Sider. Der blev gjort Jagt paa den, og omsider blev den