94 / 387
K jøbenhavneri for 5 0 til 6 0 Aar siden
93
Konge, hvis Minde i Folkebevidstheden endnu omfattes med
Kjærlighed og Pietet.
F t P a r Aar efter Frederik den Sjettes Tronbestigelse, og
kort efter at han havde laget Sommerophold paa Slottet, meldte
den tjenstgjørende Kammerherre ham, at der var en simpcl-
klædt Bondekone i Forgemakket, som forlangte at tale med
Kongen og ikke vilde lade sig afvise. F rederik den Sjette, der
ikke gjerne modtog nogen paa Frederiksberg Slot, svarede
Kammerherren, at han burde have henvist Konen til den
næste Audiensdag paa Amalienborg; men Kammerherren und
skyldte sig med, at Konen havde sagt, at hun var kommen
langvejsfra; at det var Liv og Død om at gjøre, og at hun
maatte tale med Kongen. „Lad hende saa komme,“ svarede
denne, og Konen blev indført. Som Kongen ikke sjælden p lej
ede, foer han hende i Møde, busende ud: „Hvad vil Hun? Kan
jeg ikke have F red her? Det er vel noget Tosseri?” — Men
Konen lod sig ikke forknytte, og med Sorg i Ansigtet og en
af Hulken kvalt Stemme, sagde hun : „Nej, det er ikke noget
Tosseri. Det gjælder min Søns Liv, og jeg kommer for at bede
om Naade for ham .“ — „E r det saadan fat?“ sagde Kongen,
„saa lad mig høre, hvad det er — men fat sig. Hun maa for
tælle del kort og roligt.“ — Saaledes opmun tret fortalte nu
Bondekonen, at hendes Søn var anklaget for at have skudt
paa en kgl. Skovfoged; at han var bleven arresteret, og at hun
nu troede, han vilde komme til at bøde med Livet. Men hun
vidste, al Anklagen var falsk, hun kjendte sin Søn, han var
et godt og fredeligt Menneske, og det hele var en anlagt Plan,
fordi Skovfogden syntes godt om hans Kjæreste og var skin
syg paa ham. Med nogen Mistillid hø rte Kongen i Begyn
delsen paa Fortællingen, men Konens troh jertede og aabne
Væsen lod ham sn a rt ane, at der mulig laa Sandhed til Grund
for hendes Forsikring om Sønnens Uskyldighed. E fter at have
udspurgt hende yderligere, lod han hende gaa med den Fo r
trøstning, at Sagen skulde blive undersøgt, og ikke saa snart
havde hun fjernet sig, førend Kongen ufortøvet gjorde Skridt
til at faa Sagen opklaret. Der begyndte nu en Række Forhø r,
som omsider godtgjorde, at det unge Menneske virkelig var
uskyldig, samt at han havde været Gjenstand for en djævelsk
Plan. Skovfogden blev afskediget, og da Kongen mente, at den
uskyldigt mistænkte burde have en Oprejsning, blev han an
sat som kgl. Staldbetjent og senere som Rideknægt.
F rederik den Sjette var ligesaa god mod Dyr som imod
Mennesker, og han kunde ikke lide, at man gjorde nogen