100 / 387
K jøbenhavneri for 5 0 til 6 0 Aar siden
99
for det kgl. Tog, hvor det korn forbi, og Kongen kastede ven
lige Blikke lil alle Sider. Mån steg nu i Baa,den. I den kgl.
Chaluppe, hvor Priudsesserne og Hoffets Damer befandt sig
(Dronningen var sjælden med) stod Kongen selv til Rors, og
Hofpersonalet fulgte efter stundom i tre lil fire Baade. Oeh-
lensclilæger sk ildrer Sejladsen paa følgende Maade i sit Digt
„F rede riksbe rg":
„Den store Sværm jeg folger;
I Haven den sig spreder
Imellem Blomsterløvene som Bække.
Nu paa Kanalens Bølger
Et Tog sig tilbereder:
Gondolen flyder hvid fra dunkle Hække.
Nu Aarerne sig strække;
Boerkarle dem i broget Dragt bevæge.
Først Baaden frem sig lister
Med røde Hoboister,
Som høit paa blanke Instrumenter lege;
Saa kommer Herreskaren
Og kjække Damer, som ei frygte Faren.
Nu Sværmen sig paa Stranden
Med Heftighed fremskyder;
Forgjæves hisset Bajonetter blinker
Een trykker paa den Anden,
Man gjennem Busken bryder.
Paa Græsset gaaes, at ei man sig forsinker.
Thi Dannebroge vinker,
Dets røde Flige sig i Bølgen væde.
F r e d r ik og C a r o lin e ,
Maria, V il h e 1m i n e,
Kostbare Fragt! I alle Danskes Glæde!
Stort svulmer Purpurfloret
Med hviden Kors; thi K on gen staaer ved Boret“.
Og Mængden fulgte med; overalt trængte og skubbede man
sig frem for at se et Blink af Toget og af den kjære Lands-
fader, og for at hø re Musiken. Naar Sejladsen
1111
havde varet
omtrent en Time, tog de Kongelige over til del kinesiske
Lysthus for at drikke The, og naar dette var sket, vendte
de Kongelige og Følget paa lignende Maade gjennem Kana
len tilbage til Slottet.
Paa et P a r af disse F a rte r paa Kanalerne i Frederiksberg
Have var jeg med, og dermed forholdt det sig paa følgende
Maade: I samme Hus, hvor mine Fo ræ ld re boede, logerede
en Hoboist ved Kongens Regiment. Jeg var sex lil syv Aar
gammel, Hoboisten syntes godt om mig, og jeg fulgte af og til
7
*