![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0102.jpg)
102
K jøbenhavneri for 5 0 til 60 Aar siden
selve Haven h a r bevaret sin gamle T iltrækning som en yndet
Promenade i Sommertiden.
Men Glorien var dog linder Christian den Ottende og under
Frederik den Syvendes første Dage ikke ganske forsvunden
fra Slottet og fra dets nærmeste Omgivelser. Thi den danske
Digterkonge Oelilenschlæger fik her et Hjem. I Sommeren
1842 gav Christian den Ottende Digteren Tilladelse lil al bo i
Slotsforvaltergaarden, indtil Fasangaarden ved Kon ferens raad-
inde Jessens Død var bleven ledig. Fasangaardens Bestemmelse
fremgaar af dens Navn. Da Haven blev forandret, blev Fa-
saneriet ophævet, og Overhofmarskal Hanch ønskede den
gamle Bygning nedreven for at udvide Haven. Dette stred
imidlertid imod F rederik den Sjettes højtbetroede og dygtige
Kabinetssekretær Jessens Ønske, der havde udset den lil sin
Bolig. Af stille og indesluttet K arak ter holdt han meget af
Ensomhed, og da F rederik den Sjette helst vilde have ham
i sin Næ rhed ogsaa om Sommeren, gik han gjerne ind paa
hans Forlangende om al bo paa Fasangaarden. Den blev (ler
for ombygget og ind rettet til ham, saaledes som den nu er.
Hauch maatte give efter, men for at Bygningen, der ikke er
nogen egenlig Prydelse for Haven og ikke passer lil dens
Plan, ikke skulde komme for meget lil Syne, blev den skjult
af høje T ræ r og Buskvæxter og er temmelig vanskelig at
finde. Senere beboedes den af Jessens Enke og ved hendes
Død i 1843 overdroges Fasangaarden lil Oelilenschlæger som
livsvarig Bopæl. Den var hyggelig og godt ind rettet; der hørte
en smuk lille Have dertil, og he r tilbragte han sine sidste
smukke Alderdomsaar, omgivet af sin Barndoms og sin første
Ungdoms skjønneste Minder. Det var ogsaa lier, at han ud
arbejdede sine E rindringer, og desuden digtede sin „Amlelh“,
sin „K iartan og Gud run“ og „Landet fundet og forsvundet".
Efter hans Død, der fandt Sted den 20de J anu a r 1850 i hans
Bopæl i
A m a lie g a d e ,
kun et P a r Maaneder efter, at han havde
overværet den smukke Fest paa Skydebanen, hvormed en tal
rig Kreds af ansete Mænd fejrede hans halvfjersindstyve-
aarige Fødselsdag, fik Hans Christian Ørsted, der allerede
døde den 9de Marts 1851, Fasangaarden lil Fribolig.
De foregaaende Skildringer af K jøbenhavneriet for en Men
neskealder siden havde jeg ønsket at slutte med nogle Betragt
ninger i Almindelighed af de daværende Samfundsforhold,