90 / 387
K jøbenhavneri for 5 0 til 60 Aar siden
89
skudt ved et Træ, som endnu slaar ved Sidevejen til Josty’s
Pavillon. Vogteren døde et P a r Dage efter som en Følge af de
Lemlæstelser, Løven havde tilføjet ham.
Det var først i Slutningen af det forrige Aarhimdrede, at
man begyndte paa at omdanne Frederiksberg Have til, hvad
den nu er. Impulsen hertil kan med Føje siges at være ud-
gaaet fra den berømte Landskabsgartner Hirschfeldt, som i
sin „Theorie der Gartenkunst“ i høj Grad dadlede den stive og
kunstlede Stil, hvori Haven var anlagt, og tillige gav Anvis
ning paa Anlæget af en P a rk paa Slottets søndre Side mod
Valby. Delte blev ogsaa fulgt, idet man i 1784, da Frederiksberg
i Stedet for Fredensborg udkaaredes til Kongens Opholdssted
om Sommeren, begyndte at anlægge den nuværende Sønder
mark. Dette Anlæg var alt i 1787 i den Grad fremmet, at
Prof. 0 . Wulff i „Morgenposten" nævnte Aar kunde sige:
„Kjærkomment maa det være os, naar vi blive vaer, at der
opstaaer en Landstrimmel, ikke fjern fra vore Volde, hvor
Smag og Skjønhed, understøttet af den veldædige Kongehaand,
fremlokker Naturens Yndigheder, hvor vi stundom, omringede
af de stille landlige Glæder, kunne forgjætte Byens kjedsomme-
lige Tummel. Søndermarken er denne Uskyldighedens F ri
sted. Her h a r Kunsten og Naturen rak t hinanden Haanden
og frem ledet Skjønheder, hvorover Øiet smilende studser.
Søndermarken er ved sin rummelige Udstrækning, sine Skov
buske, sine nydelige Smaaliøie, ligesom dannet til at vise yn
dige Afvexlinger. Den Kant af Haven, som bøier ud til Valby,
var særdeles skikket til at modtage nogle ukunstlede Prydelser,
lie r kneise de toppede Høie, he rfra skuer Synet ud over
frugtbare Sletter og Landsbyernes stille Vaaninger. Paa Høiens
skjønse Sider sk jæ rper Bonden sin Lee, Græsset svinder for
hans Hug, og de vellugtende Høbunker frem staa for vort
Øie", osv.
Det synes at fremgaa af denne Beskrivelse, at Søndermar
ken i sin Nyhed var tilgængelig for Publikum. Men var det
dengang Tilfældet, saa varede det kun. kort; Søndermarken
blev lukket, og foruden den kgl. Fam ilie havde kun nogle faa
privilegerede Adgang dertil. Men livorom al Ting er, saa lader
det til, at den rene Smag, som paa en smuk og tiltalende
Maade havde gjort sig gjældende ved Søndermarkens Anlæg,
derfra ogsaa sn a rt begyndte at udstrække sig til Frederiksberg
Ilave; der er Grund til at antage, at det først blev overdraget
til den kgl. Slotsgartner ved Frederiksborg, J. L. Mansa, at
forandre Haven saaledes, at den engelske Smag gjorde sig