![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0086.jpg)
86
K jøbenhavneri for 5 0 til 6 0 Aar siden
mest tiltrækkende Punkter. Mod Syd ser man Søen mellem
Sjælland og Amager, og saa over denne frug tbare 0 atter
Havet, en Del af Egnen om Kjøge Bugt og Stevns Kridtbjerge;
i Forgrunden ligger Valby med sine hvide Huse og kornrige
Agre. Mod Vest øj ner man Roskildes Taarne. Mod Nord visér
sig Slotshaven med Havet til Baggrund og mod Øsl det h e r
lige Panoram a af Kjøbenhavn, der ogsaa kan ses fra den
saakaldte Smallebakke i Haven, og he rfra kan Blikket strejfe
over til den skaanske Kyst. I Slottets nederste Etage lialvt
under Jorden var der et smukt Kapel, hvor der, medens
den kongelige Familie havde Sommerophold paa Slottet, hold
tes Gudstjeneste, og tillige førte en underjordisk Gang i en
lang Strækning til Køkkenet, til Staldene, Vognremiserne og
Ridehuset. I Slotsgaarden var der i æ ldre Tid et Spring
vand, hvorom det i et Digt af Bendix Didrichsen, der ud
kom 1705 og indeholdt en ligesaa udførlig som begejstret Skil
dring af Frederiksberg Slots og Haves Herligheder, hedder:
„Saasnart man Foden da faaer inden denne Laage,
Saa seer man strax, hvor hoit Fontainen op kan kaage,
I Favnemaal udaf sin bøssepibet Hals
.Sit færske Vand, at det for hver Mand er tilfals.
(Tænk dog! Hvad Møie man har havt saa hoit at lede
Fra Peblingsøen ud, at Biærget saa kan svede
Det isekolde Vand op af sin indre Part
Og lønlig Blærestreng med slig en Force og Fart!).“
I samme Digt gives en Skildring af Slottets Indre, der
indledes paa følgende Maade:
„Korn nu kun indenfor med mig en Haandevende,
Og let Dit Øie op, saa skal Du selv bekiende,
At al den store Pragt, Du saae foruden til,
Slet intet andet er, end lutter Børnespil
Imod det Værk, som her indvendig for dit Øie
Fremstilles og kan saa Beskueren fornøie,
At hvem, som skiønne kan paa nogen Kongepragt,
Han tage nu sig selv og sin Fornuft iagt.
Dog holdt: og studs Dig her midt paa den Marmortrappe,
Og gak ei ind, før Du den Overdeel og Kappe
Beseer, som klæder saa den Indgangs-prægtig Dør,
Og giør Dit Knæfald først for den, som det Dig bør.
Du strax da mærker af de tvende Gibseløver,
Som bær det store Navn i deres Kløer og Kløver (?)
Og overskygget med Guldkronens takket Sol,
At indenfor der vist staaer en Monarche-Stol.
Gaa saa kun dristigt ind, og bed at man oplukker
Dig hvert Gemak, som Du i Knæ Dig for nedbukker