91 / 387
90
K jøbenhavneri for 5 0 til 60 Aar siden
gjældende ved Siden af den franske, og siden blev Omdan
nelsen fortsat under O.verliofmarskal Hauchs kyndige T il
syn. De stive, klippede Hækker forsvandt, T ræerne fik Lov til
at udbrede deres Bladehang, Græsplænerne udvidede sig; der
anlagdes Terrasser, og de fire Damme bleve forvandlede til
Kanaler med Broer, som paakryds og paatværs gjennemskar
Haven. Som den nu er, hø rer den ved sit Omfang, sine skjønne
Udsigter, sin Afvexling af Bakker og Dale, sine Kanaler, sine
skyggefulde Alleer, sin Rigdom af høje Løv træ r til de skjøn-
neste Lysthaver i hele Europa.
Men Kjøbenliavnerne vide ogsaa og have altid vidst at
sætte P ris paa Haven og dens Skjønheder, paa dens friske Luft
og dens svalende Skygger. Hvilket livligt Billede frembyder
den ikke en Søndag. Gangene ere som besaaede med pyntede
Folk, Bænkene ere tæt besatte, hos Josty ere Pladserne op
tagne, og i Græsset le jre r man sig om Madkurven, af hvis
Indhold ogsaa Svanerne faa deres Part. Saaledes nu og saa-
ledes i Fortiden om Sommeren, naa r den kongelige Fam ilie
boede paa Slottet. Digteren synger:
„Hist seer jeg Søndagsfloden,
Som grønne Træer indfatte,
Som bølger frem i lange, tætte Gange.
De Skjønne klædt paa Moden,
Med Shavler og med Hatte,
At gjøre Byens Sønners Hjerter trange;
Jeg seer Soldater lange,
Matroser korte, Borgere med Stokke,
Tyklivede Madamer
Og børnbehængte Ammer,
De muntre Drenge-, søde Pige-Flokke,
Hist selv en Fader trækker
Sin Glut i Vogn til dine Blomsterhækker".
Men der gaves ogsaa mørke Punk ter i denne Livlighed.
Den saakaldte „De Elskendes Høj“, der ligger i Nærheden af
Kilden, hvor Vejen d reje r om lil det paa en Bakke beliggende
Schweizerhus, m inder om et saadant. Dette Navn h id rø re r
fra et ungt Par, som aflivede sig her, fordi Pigens Familie mod
satte sig Forbindelsen. Og ikke faa lignende Begivenheder har
den smukke Have været Vidne lil i dens ensomme Partier,
men herved skulle vi nok vogte os for at dvæle.