Table of Contents Table of Contents
Previous Page  24 / 405 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 24 / 405 Next Page
Page Background

20

(14)

De væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav skal være opfyldt for at sikre, at

maskinen er sikker. Disse krav skal håndhæves under hensyntagen til de gældende

standarder på fremstillingstidspunktet samt til tekniske og økonomiske krav.

§ 16 Gældende standarder (state of the art)

I betragtning 14 præsenteres begrebet de gældende standarder (også kaldet teknisk

stade eller state of the art), som der skal tages hensyn til ved anvendelse af de

væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i bilag I – jf. § 161 og 162: kommentarer til

bilag I, Generelle principper, punkt 3.

(15)

Hvis maskinen kan anvendes af en forbruger, dvs. en operatør, der ikke er

professionel, skal fabrikanten tage hensyn til dette ved konstruktionen og

fremstillingen. Det samme gælder, hvis maskinen normalt anvendes til at levere en

tjeneste til en forbruger.

§ 17 Maskiner, der anvendes af en forbruger

Maskindirektivet gælder både maskiner, der anvendes af arbejdstagere på en

arbejdsplads, og maskiner, der anvendes af forbrugere, eller som anvendes til at

levere en tjeneste til en forbruger. Generelt skal der ved konstruktion og fremstilling af

maskiner tages hensyn til den tilsigtede brug. I betragtning 15 understreges det, at

maskinfabrikanten skal tage hensyn til, om maskinen er tiltænkt professionelle

brugere eller ikkeprofessionelle brugere, eller om den er beregnet til at blive anvendt

til at levere en tjeneste til en forbruger. Direktivet indeholder et specifikt krav til

udarbejdelsen af brugsanvisningen til maskiner, der er beregnet til at blive anvendt af

ikkeprofessionelle brugere – jf. § 259: kommentarer til bilag I, punkt 1.7.4.1, litra d).

(16)

Selv om ikke alle kravene i dette direktiv gælder for delmaskiner, er det vigtigt, at

den frie bevægelighed for sådanne maskiner sikres gennem en særlig procedure.

§ 18 Delmaskiner

I betragtning 16 præsenteres begrebet delmaskine – jf. § 46: kommentarer til artikel

1, stk. 1, litra g), og stk. 2, litra g). Markedsføring af delmaskiner er omfattet af en

specifik procedure – jf. § 131: kommentarer til artikel 13. Delmaskiner kan ikke fuldt

ud overholde sundheds- og sikkerhedskravene i bilag I, eftersom visse risici kan

opstå, fordi maskinen ikke er fuldstændig, eller hidrøre fra grænsefladen mellem

delmaskinen og resten af maskinen eller samlingen af maskiner, som delmaskinen

skal indgå i. Imidlertid skal fabrikanten af delmaskiner i en inkorporeringserklæring

angive, hvilke af de væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav vedkommende har

opfyldt – jf. § 385: kommentarer til bilag II, punkt 1, del B, og § 394: kommentarer til

bilag VII, del B.