293
kommentarer til artikel 12, stk. 3 og 4, § 388: kommentarer til bilag IV, punkt 16 og 17,
og § 398: kommentarer til bilag IX, punkt 3.2.
De statiske overbelastningsprøver, der foretages med henblik på kontrol af
maskinens overensstemmelse med de væsentlige krav i maskindirektivet, må ikke
forveksles med afprøvninger, der kan være fastlagt i nationale forskrifter vedrørende
kontrol efter ibrugtagning af løftemaskiner – jf. § 140: kommentarer til artikel 15.
4.1.2.3
Mekanisk styrke (fortsat)
Maskiner skal være konstrueret og fremstillet på en sådan måde, at de uden svigt kan
modstå de dynamiske prøver udført med den maksimale tilladte arbejdsbelastning
multipliceret med den dynamiske prøvekoefficient. Denne dynamiske prøvekoefficient
vælges ud fra det kriterium, at sikkerhedsniveauet skal være passende. Den vil normalt
være lig 1,1. Prøverne udføres normalt med de fastsatte nominelle hastigheder. Hvis
maskinens styresystem åbner mulighed for flere samtidige bevægelser, bør prøven
udføres under de ugunstigste vilkår, normalt derved, at bevægelserne kombineres.
§ 339 Mekanisk styrke – dynamiske prøvekoefficienter
Punkt 4.1.2.3, sidste afsnit, finder anvendelse på løftemaskiner og udskifteligt udstyr,
der er beregnet til løfteoperationer, og som er omfattet af en dynamisk prøve.
Bestemmelsen finder ikke anvendelse løftetilbehør – jf. § 331 og § 333: kommentarer
til bilag I, punkt 4.1.1, litra d) og f), og § 350-352: kommentarer til bilag I, punkt 4.1.3.
Der skal i forbindelse med konstruktionen og fremstillingen af maskinen, herunder
ved beregningen af maskinens styrke og stabilitet, tages højde for den
prøvekoefficient, der anvendes i den dynamiske overbelastningsprøve af maskinen.
Formålet med dette krav er at sikre, at maskinen fungerer korrekt og ikke bliver
beskadiget under brugen.
I punkt 4.1.2.3 anføres det, at der i forbindelse med den prøvekoefficient, der
anvendes i den dynamiske prøve, skal fastlægges et passende sikkerhedsniveau.
Valget af prøvekoefficient skal derfor være baseret på fabrikantens risikovurdering.
Punkt 4.1.2.3 indeholder ligeledes en angivelse af den prøvekoefficient, der "normalt"
skal anvendes. Det er muligt, at den i punkt 4.1.2.3 anførte prøvekoefficient ikke er
passende for bestemte kategorier af løftemaskiner eller løftetilbehør eller udskifteligt
udstyr, der er beregnet til løfteoperationer. Den i punkt 4.1.2.3 anførte
prøvekoefficient skal anvendes, medmindre der er angivet en mere passende
prøvekoefficient i den relevante harmoniserede standard, eller der er angivet en
behørigt begrundet prøvekoefficient i fabrikantens tekniske dossier. Anvendelsen af
en relevant harmoniseret standard, der indeholder en angivelse af en sådan alternativ
prøvekoefficient, medfører en formodning om overensstemmelse med kravet i punkt
4.1.2.3 – jf. § 110: kommentarer til artikel 7, stk. 2.
Som hovedregel er de dynamiske prøver i punkt 4.1.2.3 enhedsprøver, når det drejer
sig om løftemaskiner i snæver forstand og udskifteligt udstyr, der er beregnet til
løfteoperationer – jf. § 350-352: kommentarer til bilag I, punkt 4.1.3.
Generelt er det ikke et krav, at disse afprøvninger skal foretages af uafhængige
prøveorganer eller tredjeparter, selv om det for løftemaskiner, der er omfattet af EF-
typeafprøvningen eller af procedurer vedrørende fuld kvalitetssikring, gælder, at
afprøvningerne kan foretages af et bemyndiget organ – jf. § 129 og § 130: