

289
Fabrikanten skal i brugsanvisningen anføre, hvilke forhold der skal være til stede, for
at maskinen opfylder stabilitetskravene. Disse forhold kan omfatte faktorer som f.eks.
den maksimale hældning, den maksimale vindhastighed og modstandskraften på den
overflade, hvorpå maskinen anvendes – jf. § 263: kommentarer til bilag I, punkt
1.7.4.2, litra g), og § 269: kommentarer til bilag I, punkt 1.7.4.2, litra o). Hvis
maskinens stabilitet afhænger af dens installering på det sted, hvor den skal bruges,
skal den nødvendige vejledning vedrørende installation anføres – jf. § 264:
kommentarer til bilag I, punkt 1.7.4.2, litra i), og § 361: kommentarer til bilag I, punkt
4.4.2, litra a).
De foranstaltninger, der skal træffes for at sikre maskinens stabilitet i
overensstemmelse med de principper for integrering af sikkerheden, som er fastsat i
punkt 1.1.2, omfatter først og fremmest maskinens egen stabilitet. Dernæst, hvis der
fortsat er risiko for manglende stabilitet, skal de nødvendige beskyttelsesanordninger
og -udstyr monteres for at hindre maskinen i at vippe eller vælte. I denne forbindelse
skal fabrikanten tage højde for forudseelig forkert brug af maskinen, der kan medføre,
at maskinen vipper eller vælter. De nødvendige beskyttelsesforanstaltninger kan
f.eks.
omfatte
montering
af
støtteben,
hastighedsbegrænsere
samt
posistionsovervågningsudstyr, overlastsikringsudstyr, momentbegrænserudstyr samt
hældningsovervågningsudstyr. For det tredje skal der, hvis der er tale om resterende
risici, som disse anordninger ikke fuldstændig kan afhjælpe, monteres de nødvendige
indikatorer som f.eks. hastighedsmålere, hældningsmålere og vindstyrkemålere, og
der skal gives de nødvendige informationer, advarsler og anvisninger, således at
operatørerne bliver i stand til at undgå situationer, der kan resultere i, at maskinen
vipper eller vælter i de forskellige faser af dens levetid – jf. § 263: kommentarer til
bilag I, punkt 1.7.4.2, litra h).
De kontrolmetoder, der nævnes i punkt 4.1.2.1, sidste sætning, kan omfatte
stabilitetsprøver, simuleringer eller begge dele. Eksemplerne på stabilitetsprøver
omfatter afprøvninger på skråplan og dynamiske stabilitetsprøver som f.eks.
"kantstensprøven", som anvendes til at afprøve mobile personløftere med
arbejdsstandplads. I tilfælde af enkeltstyksproduktion skal disse prøver foretages på
hver enkelt maskine. Ved serieproduktion foretages der typeafprøvninger. De
passende kontrolmetoder står almindeligvis anført i de relevante harmoniserede
standarder for særlige kategorier af maskiner.
Generelt er det ikke et krav, at disse afprøvninger eller simuleringer skal foretages af
uafhængige prøveorganer eller tredjeparter, selv om det for løftemaskiner, der er
omfattet af EF-typeafprøvningen eller af procedurer vedrørende fuld kvalitetssikring,
gælder, at afprøvningerne kan foretages af et bemyndiget organ – jf. § 129 og § 130:
kommentarer til artikel 12, § 388: kommentarer til bilag IV, punkt 16 og 17, og § 398:
kommentarer til bilag IX, punkt 3.2.
Stabilitetsprøver, der foretages med henblik på kontrol af maskinens
overensstemmelse med de væsentlige krav i maskindirektivet, må ikke forveksles
med afprøvninger, der kan være fastlagt i nationale forskrifter vedrørende kontrol
efter ibrugtagning af løftemaskiner – jf. § 140: kommentarer til artikel 15.