Table of Contents Table of Contents
Previous Page  291 / 405 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 291 / 405 Next Page
Page Background

287

4, betegnes som en "sikkerhedskoefficient". Et bærende elements

sikkerhedskoefficient er forholdet mellem den maksimale belastning, som dette

element kan udsættes for, uden at der forekommer brud (benævnt i de relevante

harmoniserede standarder som komponentens mindste brudstyrke), og den anførte

maksimale arbejdsbelastning, som ikke må overskrides under brugen. En komponent

med en sikkerhedskoefficient på f.eks. 5 er en komponent, hvis mindste brudstyrke er

fem gange højere end den maksimale arbejdsbelastning – jf. § 340 og § 341:

kommentarer til bilag I, punkt 4.1.2.4 og 4.1.2.5, og § 369: kommentarer til bilag I,

punkt 6.1.1.

4.1.1 Definitioner (fortsat)

d)

"Prøvekoefficient": det aritmetiske forhold mellem den belastning, der anvendes

ved statiske eller dynamiske prøver af en løftemaskine løftetilbehør, og den

maksimale tilladte arbejdsbelastning, som er anført på løftemaskinen eller

løftetilbehøret.

. . .

§ 331 Prøvekoefficient

En prøvekoefficient er et begreb, der er relevant i forbindelse med de statiske og

dynamiske overbelastningsprøver, der gennemføres for at dokumentere,

atløftemaskiner, løftetilbehør eller udskifteligt udstyr til løfteoperationer fungerer

korrekt og uden at blive beskadiget ved løft af den maksimale last, som de er

beregnet til – jf. § 339: kommentarer til bilag I, punkt 4.1.2.3, § 350-352: kommentarer

til bilag I, punkt 4.1.3, og § 360 og § 361: kommentarer til bilag I, punkt 4.4.1 og 4.4.2.

4.1.1 Definitioner (fortsat)

e)

"Statisk prøve": prøve, som består i, at løftemaskinen eller løftetilbehøret

undersøges og derefter påvirkes med en kraft, der er lig med den maksimale

tilladte arbejdsbelastning multipliceret med den relevante statiske

prøvekoefficient, hvorefter løftemaskinen eller løftetilbehøret på ny undersøges,

efter at belastningen er fjernet, for at kontrollere, at der ikke er sket nogen skade.

. . .

§ 332 Statisk prøve

Den statiske prøve er en af de metoder, der anvendes til at eftervise løftemaskinens

egnethed, inden den tages i brug. Der skal gennemføres statiske prøver af

løftemaskiner i snæver betydning, af løftetilbehør og af udskifteligt udstyr til

løfteoperationer – jf. § 328: kommentarer til bilag I, punkt 4.1.1, litra a), § 339:

kommentarer til bilag I, punkt 4.1.2.3, § 350-352: kommentarer til bilag I, punkt 4.1.3,

og § 361: kommentarer til bilag I, punkt 4.4.1 og 4.4.2.

4.1.1 Definitioner (fortsat)

f)

"Dynamisk prøve": prøve, som består i at afprøve løftemaskinen i alle mulige

konfigurationer med den maksimale tilladte arbejdsbelastning multipliceret med

den relevante dynamiske prøvekoefficient, under hensyntagen til løftemaskinens

dynamiske opførsel, for at kontrollere, om den virker, som den skal.