296 / 405
292
4.1.2.3
Mekanisk styrke (fortsat)
Maskiner samt løftetilbehør skal være konstrueret og fremstillet på en sådan måde, at de
uden permanent deformation eller tydelige mangler kan modstå overbelastning i
forbindelse med statiske belastningsprøver. Ved beregningen af styrken anvendes
værdierne for den statiske prøvekoefficient, som vælges ud fra det kriterium, at
sikkerhedsniveauet skal være passende. Koefficienten vil normalt have følgende værdier:
a) maskiner, der bevæges ved den menneskelige kraft samt løftetilbehør: 1,5;
b) andre maskiner: 1.25.
. . .
§ 338 Mekanisk styrke – statiske prøvekoefficienter
Punkt 4.1.2.3, fjerde afsnit, finder anvendelse på løftemaskiner, løftetilbehør og
udskifteligt udstyr, der er beregnet til løfteoperationer, og som er omfattet af en statisk
overbelastningsprøve – jf. § 331 og § 332: kommentarer til bilag I, punkt 4.1.1, litra d)
og e), og § 350-352: kommentarer til bilag I, punkt 4.1.3.
Der skal i forbindelse med konstruktionen og fremstillingen af maskinen, herunder
ved beregningen af maskinens styrke og stabilitet, tages højde for den
prøvekoefficient, der anvendes i den statiske overbelastningsprøve, som maskinen vil
blive omfattet af. Formålet med dette krav er at sikre, at maskinen ikke vil blive
beskadiget i forbindelse med hejsning eller løftning af den maksimale
arbejdsbelastning, og at fastsætte en sikkerhedsmargen for brugen af maskinen.
Den statiske prøvekoefficient anvendes i forbindelse med afprøvninger, der foretages
på komplette maskiner, der er klar til brug. Den må ikke forveksles med
sikkerhedskoefficienten, der anvendes i forbindelse med dimensioneringen af
maskinens lastbærende elementer – jf. § 330 og § 331: kommentarer til bilag I, punkt
4.1.1, litra c) og d).
I punkt 4.1.2.3 anføres det, at der i forbindelse med den anvendte statiske
prøvekoefficient skal fastlægges et passende sikkerhedsniveau. Valget af
prøvekoefficient skal derfor være baseret på fabrikantens risikovurdering. Punkt
4.1.2.3 indeholder ligeledes en angivelse af de prøvekoefficienter, der "normalt" skal
anvendes. Det er muligt, at de i punkt 4.1.2.3 anførte prøvekoefficienter ikke er
passende for bestemte kategorier af løftemaskiner eller løftetilbehør. De i punkt
4.1.2.3 anførte prøvekoefficienter skal anvendes, medmindre der er angivet mere
passende prøvekoefficienter i den relevante harmoniserede standard, eller der er
angivet en behørigt begrundet prøvekoefficient i fabrikantens tekniske dossier.
Anvendelsen af en relevant harmoniseret standard, der indeholder en angivelse af en
sådan alternativ prøvekoefficient, medfører en formodning om overensstemmelse
med kravet i punkt 4.1.2.3 – jf. § 110: kommentarer til artikel 7, stk. 2.
Som hovedregel er de statiske prøver i punkt 4.1.2.3 enhedsprøver, når det drejer sig
om løftemaskiner og udskifteligt udstyr, der er beregnet til løfteoperationer – jf. § 350-
352: kommentarer til bilag I, punkt 4.1.3.
Generelt er det ikke et krav, at disse afprøvninger skal foretages af uafhængige
prøveorganer eller tredjeparter, selv om det for løftemaskiner, der er omfattet af EF-
typeafprøvningen eller af procedurer vedrørende fuld kvalitetssikring, gælder, at
afprøvningerne kan foretages af et bemyndiget organ – jf. § 129 og § 130: