Table of Contents Table of Contents
Previous Page  292 / 405 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 292 / 405 Next Page
Page Background

288

. . .

§ 333 Dynamisk prøve

Den dynamiske prøve er en af de andre metoder, der anvendes til at eftervise

løftemaskinens egnethed, og at den fungerer korrekt, efter at den er blevet samlet.

Der skal gennemføres dynamiske prøver af løftemaskiner i snæver forstand og af

udskifteligt løftetilbehør – jf. § 328: kommentarer til bilag I, punkt 4.1.1, litra a), § 339:

kommentarer til bilag I, punkt 4.1.2.3, § 352: kommentarer til bilag I, punkt 4.1.3, og

§ 361: kommentarer til bilag I, punkt 4.4.2.

4.1.1 Definitioner (fortsat)

g)

"Stol (lad/kurv)": en del af maskinen på eller i hvilken personer og/eller varer

anbringes med henblik på at blive løftet.

§ 334 Stol (lad)

Begrebet stol (lad) er et generisk begreb for dele af maskinen, som f.eks. kurve,

borde, platforme eller stole, hvorpå eller hvori last, der omfatter gods, personer eller

både gods og personer, anbringes med henblik på at blive løftet – jf. § 343-348:

kommentarer til bilag I, punkt 4.1.2.7 og 4.1.2.8, § 359: kommentarer til bilag I, punkt

4.3.3, og § 359-381: kommentarer til bilag I, punkt 6.1-5.

4.1.2

Beskyttelsesforanstaltninger mod mekaniske farer

4.1.2.1

Manglende stabilitet

En maskine skal konstrueres og fremstilles således, at den i punkt 1.3.1. krævede

stabilitet opretholdes, både når maskinen er i brug, og når den er ude af brug, herunder

under alle etaper af transport, montering og demontering, i tilfælde af forudsigelige

komponentsvigt, samt under de afprøvninger, der foretages i overensstemmelse med

brugsanvisningen. Fabrikanten eller dennes repræsentant skal til dette formål benytte de

relevante kontrolmetoder.

§ 335 Risici der skyldes mangel på stabilitet

Kravet i punkt 4.1.2.1 finder anvendelse på løftemaskiner i snæver forstand, på

udskifteligt udstyr, der er beregnet til løfteoperationer og, hvor det er relevant, på

sikkerhedskomponenter, der er monteret for at opnå sikkerhed i forbindelse med

løfteoperationer.

Kravet i punkt 4.1.2.1 supplerer det generelle krav i bilag I, punkt 1.3.1, der fastslår at

maskinen med dens dele og udstyr hertil skal være tilstrækkelig stabil til at undgå at

vælte under transport, montering, afmontering eller enhver anden handling, som

maskinen udsættes for. I punkt 4.1.2.1 fremhæves det, at fabrikanten skal sikre, at

løftemaskinen er stabil, både når maskinen er i brug, og når den er ude af brug, i

tilfælde af forudseelige komponentsvigt samt under de statiske, dynamiske og

funktionsmæssige afprøvninger, der skal foretages. Maskinen skal konstrueres

således, at stabiliteten opretholdes under de forudsatte anvendelsesforhold.