363
almindeligvis er bestemt i artikel 5, stk. 1, litra b), nemlig at det tekniske dossier skal
stilles til rådighed, inden fabrikanten markedsfører eller leverer en maskine til brug –
jf. § 103: kommentarer til artikel 5, stk. 1. Det tekniske dossier kan stilles til rådighed i
en form, der aftales indbyrdes mellem ansøgeren og det bemyndigede organ.
I henhold til punkt 2, sidste afsnit, skal ansøgeren stille et eller flere eksemplarer af
typen til rådighed for det bemyndigede organ med henblik på kontrol, måling og
afprøvning. Antallet af eksemplarer, der skal stilles til rådighed, skal være rimeligt og
skal være begrundet af hensyn til gennemførelsen af undersøgelser og afprøvninger.
Hvis der skal gennemføres destruktive afprøvninger, kan det være nødvendigt med
mere end et eksemplar. I forbindelse med store maskiner er det normalt tilstrækkeligt
med et enkelt eksemplar. De(t) nødvendige eksemplar(er) kan tilsendes det
bemyndigede organ eller stilles til rådighed for det bemyndigede organ på et sted, der
aftales indbyrdes mellem det bemyndigede organ og fabrikanten – jf. § 398:
kommentarer til bilag IX, punkt 3.4.
BILAG IX (fortsat)
. . .
3. Det bemyndigede organ:
3.1. gennemgår det tekniske dossier, kontrollerer, om typen er fremstillet i
overensstemmelse med dette, og fastslår, hvilke elementer der er konstrueret i
overensstemmelse med de relevante bestemmelser i de i artikel 7, stk. 2, nævnte
standarder, samt hvilke elementer der er konstrueret uden anvendelse af de
relevante bestemmelser i disse dokumenter
3.2. gennemfører eller lader gennemføre de nødvendige undersøgelser, målinger og
prøvninger til kontrol af, om løsningerne opfylder de væsentlige sikkerheds- og
sundhedskrav i dette direktiv, når de i artikel 7, stk. 2, nævnte standarder ikke
er blevet anvendt
3.3. gennemfører eller lader gennemføre de nødvendige undersøgelser, målinger og
prøvninger til kontrol af, om de i artikel 7, stk. 2, nævnte harmoniserede
standarder rent faktisk er blevet anvendt, når denne løsning er valgt
3.4. aftaler med ansøgeren, hvor kontrollen af, om typen er fremstillet i
overensstemmelse med det tekniske dossier, der er blevet gennemgået, samt de
nødvendige undersøgelser, målinger og prøvninger skal gennemføres.
. . .
§ 398 EF-typeafprøvningens indhold
I bilag IX, punkt 3, fastsættes formålet med og indholdet af EF-typeafprøvningen.
I henhold til punkt 3.1 skal det bemyndigede organ:
−
gennemgå det tekniske dossier
−
kontrollere, om typen er fremstillet i overensstemmelse med det tekniske dossier
−
fastslå, hvilke elementer eller aspekter af maskinen der er:
a) konstrueret i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i
harmoniserede standarder