

86
Artikel 6
Fri bevægelighed
1.
Medlemsstaterne må ikke forbyde, begrænse eller hindre markedsføring og/eller
ibrugtagning på deres område af maskiner, der opfylder bestemmelserne i dette
direktiv.
2.
Medlemsstaterne må ikke forbyde, begrænse eller hindre markedsføring af
delmaskiner, som ifølge den i bilag II, afsnit 1, del B, omhandlede
inkorporeringserklæring fra fabrikanten eller dennes repræsentant er beregnet
til at skulle inkorporeres i en maskine eller samles med andre delmaskiner med
henblik på at udgøre en maskine.
. . .
§ 107 Fri bevægelighed for maskiner og delmaskiner
I artikel 6, stk. 1 og 2, fastlægges forpligtelser, der skal opfylde et af de
grundlæggende mål med maskindirektivet, nemlig fri bevægelighed for maskiner og
delmaskiner inden for det indre marked.
Ordet maskine i artikel 6, stk. 1, bruges i bred forstand til at henvise til de
produktkategorier, der er angivet i artikel 1, stk. 1, litra a)-f) – jf. § 33: kommentarer til
første afsnit af artikel 2.
Ifølge forpligtelserne i artikel 6 må medlemsstaterne ikke stille andre krav eller indføre
andre procedurer for markedsføring af maskiner eller delmaskiner eller levering af
maskiner til brug, for så vidt angår de farer, som maskindirektivet dækker, end dem,
der er fastlagt i dette direktiv.
Forpligtelsen til at tillade fri bevægelighed for maskiner og delmaskiner, som
overholder direktivet, hindrer ikke medlemsstaterne i at regulere installation og brug
af maskiner inden for visse grænser – jf. § 139 og 140: kommentarer til artikel 15.
I medfør af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS)
81
er
maskiner, der overholder maskindirektivet, også begunstiget af retten til fri
bevægelighed i Island, Liechtenstein og Norge. Det samme er gældende i Schweiz i
medfør af aftalen om gensidig anerkendelse med EU
82
og i Tyrkiet i medfør af EU's
toldunion med Tyrkiet
83
.
81
http://www.efta.int/legal-texts/eea.aspx82
http://ec.europa.eu/enterprise/policies/single-market-goods/international-aspects/mutual-recognition- agreement/switzerland/index_en.htm83
http://ec.europa.eu/taxation_customs/customs/customs_duties/rules_origin/customs_unions/article_ 414_en.htm