84
Alle eller visse af forpligtelserne i artikel 5, stk. 1, litra a)-f), kan også opfyldes af
fabrikantens repræsentant – jf. § 84 og 85: kommentarer til artikel 2, litra j).
I de fleste tilfælde skal disse forpligtelser være opfyldt, før maskinen markedsføres i
EU – jf. § 73: kommentarer til artikel 2, litra h). Men for så vidt angår maskiner, der
ikke markedsføres som f.eks. maskiner fremstillet eller importeret til EU af en bruger
til dennes eget brug, skal forpligtelserne være opfyldt, før maskinen tages i brug – jf.
§ 80 og 81: kommentarer til artikel 2, litra i).
Ifølge artikel 5, stk. 1, litra c), skal fabrikanten levere de nødvendige informationer og
brugsanvisninger til maskinen. I den henseende bør det bemærkes, at levering af den
nødvendige information om maskinen og udarbejdelse af brugsanvisninger anses for
at være led i konstruktion og fremstilling af maskinen og er genstand for specifikke
væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav – jf. § 244: kommentarer til bilag I,
punkt 1.7.
Artikel 5 (fortsat)
. . .
2.
Fabrikanten eller dennes repræsentant skal, inden han markedsfører en
delmaskine, sikre sig, at den i artikel 13 nævnte procedure er gennemført.
. . .
§ 104 Forpligtelser, der påhviler fabrikanter af delmaskiner
I artikel 5, stk. 2, henvises til forpligtelser, der påhviler fabrikanter af delmaskiner som
defineret i artikel 2 – jf. § 46: kommentarer til artikel 2, litra g)
.
Forpligtelser for
fabrikanter af delmaskiner er opsummeret i artikel 13 – jf. § 131: kommentarer til
artikel 13.
Artikel 5 (fortsat)
. . .
3.
Fabrikanten eller dennes repræsentant skal med henblik på gennemførelsen af
procedurerne i artikel 12 disponere over de nødvendige midler eller have adgang
hertil for at kunne sikre, at maskinen er i overensstemmelse med de væsentlige
sikkerheds- og sundhedskrav i bilag I.
. . .
§ 105 Midler til at sikre maskinens overensstemmelse
I artikel 5, stk. 3, henvises til forpligtelsen i artikel 5, stk. 1, litra d), til at gennemføre
den relevante overensstemmelsesvurderingsprocedure i henhold til artikel 12.
For
så
vidt
angår
maskiner,
der
skal
gennemgå
overensstemmelsesvurderingsproceduren med intern fabrikationskontrol af maskinen
i henhold til bilag VIII, kan den nødvendige verifikation udføres af eller på vegne af
fabrikanten eller dennes repræsentant. Uanset om overensstemmelsesvurderingen af
maskinen foretages af fabrikanten selv eller betros repræsentanten, skal den person,
der udfører overensstemmelsesvurderingen være i besiddelse af eller have adgang til
de nødvendige midler til verificering af maskinens overensstemmelse med de
gældende sikkerheds- og sundhedskrav. Disse midler kan f.eks. omfatte det
nødvendige kvalificerede personale, adgang til de nødvendige informationer,