

91
truffet til at håndtere de farer, som er forbundet med maskinen, opfylder de relevante
væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i bilag I.
Type B-standarder
Type B-standarderne omhandler specifikke aspekter af maskiners sikkerhed eller
bestemte typer afskærmning, som kan bruges på tværs af en bred vifte af
maskinkategorier. Anvendelse af specifikationerne i type B-standarder medfører en
formodning om overensstemmelse med de væsentlige krav i maskindirektivet, som
de dækker, når en type C-standard eller fabrikantens risikovurdering viser, at en
teknisk løsning, der er specificeret i en type B-standard, er tilstrækkelig for den
pågældende maskinkategoris eller -models vedkommende.
Anvendelse af type B-standarder med specifikationer på sikkerhedskomponenter,
som markedsføres særskilt, medfører en formodning om overensstemmelse for de
pågældende sikkerhedskomponenter og for de væsentlige sikkerheds- og
sundhedskrav, som standarderne dækker – jf. § 42: kommentarer til artikel 2, litra c).
Type C-standarder
Type C-standarder indeholder specifikationer for en given kategori af maskiner som
f.eks. mekaniske presser, mejetærskere eller kompressorer. De forskellige typer
maskiner i den kategori, der er dækket af en C-standard, har den samme påtænkte
anvendelse og udgør ensartede risici. Type C-standarden kan henvise til type A- eller
B-standarder med angivelse af, hvilke af specifikationerne i type A- eller B-
standarden der er gældende for den pågældende maskinkategori. Når en type C-
standard, for så vidt angår et bestemt aspekt af maskinsikkerhed, afviger fra
specifikationerne i en type A- eller B-standard, har specifikationerne i type C-
standarden forrang frem for specifikationerne i type A- eller B-standarden.
Anvendelse af specifikationerne i en type C-standard på grundlag af fabrikantens
risikovurdering medfører en formodning om overensstemmelse med de væsentlige
sikkerheds- og sundhedskrav i maskindirektivet, der er dækket af standarden.
Visse type C-standarder er udformet som en serie af flere dele. Standardens del 1
rummer generelle specifikationer, der er gældende for en familie af maskiner, og
andre dele af standarden rummer specifikationer for bestemte kategorier af maskiner,
der tilhører familien, idet de supplerer eller ændrer de generelle specifikationer i del 1.
For type C-standarderne, der er udformet på denne måde, fremkommer
formodningen om overensstemmelse med maskindirektivets væsentlige sikkerheds-
og sundhedskrav i kraft af anvendelse af del 1 i standarden sammen med den
relevante specifikke del af standarden.