93
CENELEC
TC 44X
Maskinsikkerhed – elektrotekniske aspekter
TC 61
Elektriske apparater til husholdningsbrug og lignende – sikkerhed
TC 61F
Elektrisk og transportabelt motordrevet håndværktøj – sikkerhed
TC 76
Optisk stråling og laserudstyr – sikkerhed
TC 88
Vindmøller
Udkastene til standarder udfærdiges af arbejdsgrupper, som de relevante tekniske
komiteer nedsætter. Arbejdsgrupperne består af eksperter, der er udpeget af de
nationale standardiseringsorganer. Udkastet til standarden (prEN), som
arbejdsgruppen har udarbejdet, sendes af TC til de nationale
standardiseringsorganisationer, som rundsender udkastet til interesserede parter på
nationalt plan til udtalelse (offentlig høring). De indkomne kommentarer sendes
tilbage til TC og undersøges af arbejdsgruppen med henblik på at forbedre udkastet.
Et endeligt forslag til standarden forelægges derefter de nationale
standardiseringsorganisationer til vedtagelse ved vægtet flertal.
Der udformes også visse harmoniserede standarder inden for rammerne af de aftaler,
der
vedrører
samarbejdet
mellem
CEN
og
Den
Internationale
Standardiseringsorganisation (ISO) eller mellem CENELEC og Den Internationale
Elektrotekniske Kommission (IEC). Aftalen mellem CEN og ISO kaldes Wien-aftalen.
Aftalen mellem CENELEC og IEC kaldes Dresden-aftalen. Når disse aftaler
anvendes, kan udkastene til standarder udarbejdes af tekniske komiteer og
arbejdsgrupper i ISO eller IEC. Før de vedtages som europæiske harmoniserede
standarder, skal de imidlertid igennem CEN's eller CENELEC's hørings- og
vedtagelsesprocedurer, som gennemføres parallelt med ISO's eller IEC's procedurer.
§ 113 Identifikation af harmoniserede standarder
Udkast til europæiske standarder identificeres ved præfikset prEN efterfulgt af et
referencenummer og datoen for forslaget. Sådanne forslag til europæiske standarder
bliver gjort tilgængelige for offentligheden i fasen med offentlig høring.
Når standarden er vedtaget af CEN eller CENELEC, identificeres den ved det samme
nummer, mens prEN ændres til EN, og datoangivelsen gælder vedtagelsen (årstal).
Når en standard ændres eller revideres, og den nye version har samme nummer, gør
vedtagelsesdatoen det muligt at skelne mellem den nye og den gamle version af
standarden.
Når en CEN-standard er identisk med en international ISO-standard, har den
europæiske og den internationale standard det samme nummer, og den
harmoniserede standards præfiks skrives EN ISO. En CENELEC-standard, der er
baseret på en IEC-standard, har til gengæld et andet nummer. Dog angives for begge
ESO'ers vedkommende referencen for den tilsvarende ISO- eller IEC-standard i
parentes efter den europæiske standards titel.




