22 / 165
MrXROPOU
POPIIV.S
CCIXBrRRIMV.s
D
vniæ
.
amirb.
3
København fra sydøst 16 11. J. Dircksen efter J. van Wick.
2
KØBENHAVN FRA NORDØST 1596
Byen er her set, som den tog sig ud, umiddelbart før
Christian IV begyndte sine omfattende byggeforeta
gender. Stikket viser København liggende på en højde
r y g °g Amager er for anskuelighedens skyld placeret
i luftrummet højt over byen i øverste venstre hjørne.
To brede veje fører op til Østerport (5), hvor nu Kon
gens Nytorv ligger. Hele dette terræn, der i virkelig
heden er betydelig mere fladt, end det er gengivet her,
blev senere indesluttet af de nye voldanlæg og kom
til at rumme byens nordøstlige dele, Ny-København
(se kat. nr. 7). Palisader og bymur løber langs nuvæ
rende Gothersgade og Nørrevold. De indhegnede byg
ninger uden for voldene i forgrunden er Teglgården,
og nedenfor denne i højre hjørne ses en del af Det
danske Kompagnis skydeplads med papegøjestangen.
Prospektet er udført efter et nu ukendt forlæg, mulig
vis et stik der i 1680erne endnu befandt sig i Råd
stuen, trykt 1596 af Caspar Illuminerer og Byens
Maler, forestillende „Københavns Delineado".
Kobberstik. Usign. /.
Huusman
efter ukendt forlæg
fra 1596. Bet. „Kjøbenhaffn Hafnia 1596". Fra Peder
Hansen Resen: Atlas Danicus, Kbh. ca. 1677.
Københavns Stadsarkiv.
3 KØBENHAVN FRA SYDØST 16 11
Panoramaet er taget fra et imaginært punkt over Ama
ger, hvorfra vi ser byen beliggende på en vidtstrakt
landskabelig baggrund. Med Christian IVs tronbesti
gelse 1596 er der sket en række betydningsfulde æn
dringer i bybilledet. Bymuren erstattedes af moderne
femsidede bastioner, som ses ved den nye Vestervold
t.v. og Østervold t.h. Venstre halvdel domineres af
kongens nye søarsenal (1602—06) med de parallelt
liggende tøj- og provianthuse, på landsiden forbundet
med Christian IIIs tøjhus. Ud for indsejlingen ses Kø
benhavns vartegn, der markerede en grund i sejlløbet.
Flere nye spir præger byens profil: fra venstre Råd
huset (1610), Blåtårn ved Slottet (1596), Vor Frue-
1 7