20 / 165
fra 1587 og slutter med 1807, da byen bombarderedes. Denne historiske begiven
hed danner en passende afslutning, men vigtigere er det, at
kildesituationen
i det
19. århundrede er en helt anden end før. Efter 1800 er materialet så uendeligt rigt,
at det kunne danne udgangspunktet for en selvstændig udstilling. Den, der under
udstillingen måtte ønske at gå længere op i tid, vil allerede nu i museets daglige
ophængning få et fyldigt indtryk af udviklingen gennem hele 1800-tallet. Med
denne begrænsning har udstillingen haft bedre mulighed for at medtage alle væ
sentlige prospekter. Naturligvis er mangt og meget udeladt - det gælder endeløse
kopier, gentagelser etc. Det har været et hovedprincip at gengive så mange motiver
som muligt, og man har søgt at repræsentere disse ved de
primære
prospekter.
Senere skildringer af samme motiv er kun taget med, såfremt de viser ændringer
eller på anden måde tilføjer noget nyt.
Udstillingen omfatter kun akvareller, gouacher, pennetegninger, raderinger og
kobberstik. Disse prospekter er ofte anbragt i mapper og derfor vanskeligt tilgæn
gelige i modsætning til oliemalerier, som i regelen hænger fremme på museerne
eller direkte nævnes i kunstnerleksika m.m. Der er også i denne sammenhæng set
bort fra prospekter på vævede tapeter, keramik, medaljer etc. Ved København har
man i denne forbindelse forstået byen inden for voldene, og forstæderne er derfor
helt udeladt. I katalogteksterne efterfølges de enkelte blades titel af et årstal, der
ikke nødvendigvis er identisk med udførelsestidspunktet, men ofte med den begi
venhed, bladet skildrer. I sådanne tilfælde er der neden for gjort rede for udførel
sestidspunktet. Målene på akvareller og tegninger er anført i mm med højden først.
Når man betragter udstillingens 150 prospekter under eet, vil man snart be
mærke, at visse motiver har været mere populære end andre. Slottet står unægte
lig i centrum - og her er endda udeladt en mængde ringere prospekter. Foruden
Slottet møder man de offentlige bygninger og kirkerne, de store pladser, torvene
og havnen samt de anseelige gadestrøg. Mindre gader, gyder og smøger finder
man slet ikke - de havde ikke tegnernes, endsige det købekraftige publikums
interesse. Visse bydele som f. eks. Adelgade-Borgergadekvarteret vil man lede
forgæves efter. Kunstnerne har i høj grad været selektive, men med de begræns
ninger, materialet dikterer, kan publikum med det foreliggende udvalg forhåbent
lig stadig få et rimeligt indtryk af Københavns udvikling fra 1587 til 1807.
John Erichsen.
2
*
15