KøbenhanskeMotiver

alderens by, som vi finder den på 1587-stikket, til Frederik V is København, gen

givet i Eckersbergs akvareller. Hensigten med præsentationen af „Københavnske

motiver 1587-1807" er at foretage en samlet fremlæggelse og behandling af

det omfattende og meget væsentlige kildemateriale til belysning af hovedstadens

topografi og arkitektur, som er nedlagt i de mange håndtegnede og grafiske blade.

Dette materiale er naturligvis ingenlunde ukendt, og størstedelen har da også været

publiceret spredt i videnskabelige og populære værker. En fortrinlig oversigt findes

i historikeren W. Mollerups bog fra 1912 „Danmarks gamle Hovedstad i Prospek

ter fra Middelalderens Slutning til Voldene faldt." For et halvt århundrede siden

arrangerede Den kongelige Kobberstiksamling en udstilling af de derværende topo

grafiske blade med motiver fra København, der desværre ikke udmøntedes i nogen

katalog.

Historievidenskaben har længe betjent sig af prospekter og reportageblade til

illustration af den almindelige historie, men det var tidligere karakteristisk, at

dette billedmateriale hovedsagelig indgik som supplement for at levendegøre frem

stillingen. Det er vel især arkæologien, kultur- og kunsthistorien samt topografien,

der for alvor har benyttet prospekter som

kilder.

Faghistorikerne har også erkendt,

at dette materiale må behandles med samme forsigtighed som de ikke-skriftlige

kilder - det må underkastes kritiske prøvelser. Har tegneren oplevet den skildrede

begivenhed eller set den afbildede lokalitet? Har han udført skitser „on location",

eller bygger hans gengivelse kun på erindring? Har han pyntet på virkeligheden

etc. Der kan selvsagt være utallige årsager til at f. eks. en krigshandling eller et

bygningsværk fremstilles anderledes, end disse faktisk tog sig ud på det pågæl

dende tidspunkt.

Sit ensartede materiale til trods rummer denne udstilling talrige variationer i

autencitet. Johan Jacob Bruuns prospekter, der normalt nyder stor tillid, er gode

eksempler herpå. En gouache forestillende det i 1689 nedbrændte Sophie Amalien

borg (kat. nr. 19) angives at skildre dets udseende 1681. Bruun er født i 1715 og

må således have betjent sig af ældre forlæg; sammenholdt med et med slottet

samtidigt maleri kan det konstateres, at Bruun har udeladt halvdelen af facadens

pilastre, ligesom han har gengivet bygningen som værende gul og ikke rød. To

andre gouacher viser Københavns slot 1698 (kat. nr. 23 og 23 A) og må ligeledes

være udført efter et ældre, nu ukendt forlæg, muligvis af Bruuns lærer fra 1732,

J. H. Coning, der selv malede prospekter. Disse to gouacher er langt fra ens, idet

Slottet og Rentekammerbygningen på det ene fremtræder kvadermuret, hvilket

aldrig har været tilfældet. Der er også afvigelser ved Blåtårn. Begge disse billeder

er naturligvis andenhånds i forhold til objektet, men derfor kan de meget vel være