KøbenhanskeMotiver

Endnu en fejlkilde er hyppig: blandingen mellem virkelighed og projekt. Ofte

har kunstneren haft kendskab til projekter og igangværende byggeri, og han har

så aftegnet f. eks. en bygning i overensstemmelse med det approberede udkast,

som måske senere ændredes. Det gælder Marselis' gengivelse af Kancelliet (kat.

nr. 27). Lederes pragtfulde veduter af Christiansborg indeholder også elementer

af projektmæssig karakter, men tillige viser de slottet og dets omgivelser i stærkt

idealiseret skikkelse (kat. nr. 56-59). På Tuschers vue op gennem Størrestræde

(kat. nr. 37) er hele billedets venstre side fri fantasi og blot tilføjet for at gøre

prospektet smukkere og mere fuldkomment. En maler som J. P. Lund har stillet

sig meget frit i forhold til motivet, og i hans produktion træffer man også capri-

cen, hvor den topografiske sammenhæng helt er ophævet.

Man skal meget langt tilbage i billedkunstens historie for at træffe den første

gengivelse af en by eller et bygningsværk, men det varede længe, inden byen som

motiv avancerede fra det, man kunne kalde den urbane baggrund, til at blive et

selvstændigt emne. Som så mange af maleriets grene er også prospektet udledt af

det religiøse maleri - det gælder portrættet, landskabs-, genre- og blomsterbilledet.

Ofte var byen baggrund for en korsfæstelsesscene, og så kunne den symbolisere

det himmelske Jerusalem. I apsismosaikker og -fresker træffer man hyppigt Bethle

hem i den ene side og Jerusalem i den anden. Kunstnerne havde næppe set disse

byer endsige det himmelske Jerusalem, og de gengav dem derfor frit efter fanta

sien, som bød dem at male byer eller byformer, de kendte, hvis de da ikke valgte

selve den by, hvori de levede.

Det er blevet sagt, at det topografiske maleri - og hermed menes portrætterin

gen af identificerbare byer, gader, eller bygninger - opstod, da Brunelleschi kort

efter 1400 malede sine berømte tavler fra Piazza del Duomo og Piazza della

Signoria i Firenze. Dette hang naturligvis sammen med genopdagelsen af perspek

tivet. Med træsnittet og bogtrykkerkunstens opfindelse øgedes mulighederne for

at sprede oplysninger om andre steder, og netop renaissancens og opdagelsens

tidsalder havde vældigt behov herfor. Fra det 15. århundredes sidste fjerdedel

stammer de ældste mangfoldiggjorte byfremstillinger; det første eksempel er Werner

Rolewincks Faciculus temporum (1474) med et panorama af Köln, mens anden

udgaven tillige indeholdt et prospekt af Venezia. Med Hartmann Schedels Welt-

chronik fra 1493 indledes rækken af cosmographier. En af de berømteste er Georg

Braun & Franz Hogenbergs Civitates orbis terrarum, som udkom i Köln fra 1580

og fremefter. I dette værks fjerde bind, der er tilegnet kong Christian IV, optræder

et stort antal danske byer, og blandt dem København, som oven i købet vises fra

to sider.