17 / 165
primære for os i dag. På udstillingen ses også to panoramaer af byen fra søsiden
(kat. nr. 80 og 81); det første er en løs blyantskitse, let i stregen og ikke tynget af
detaljer. Det andet er derimod en færdig og gennemarbejdet lavering, præcis i
stregen og rig på korrekt iagttagne enkeltheder. Udsigterne er taget fra nøjagtigt
samme punkt og er identiske også for en række detaljers vedkommende. I det
første tilfælde står vi over for en umiddelbar, på stedet (det kongelige vagtskib på
Rheden) tegnet skitse, mens det andet repræsenterer den i atelieret udfærdigede
lavering, som er ført op i stort format og forsynet med forklarende tekst og
datering (1759). Hvor stor tidsafstand er der imellem disse blade? V i ved det ikke,
men kan til gengæld inddrage to andre udsigter fra yderhavnen (kat. nr. 66); de
er identiske i synsvinklen, men afviger i gengivelsen af byen en anelse fra de
hidtil omtalte. De er imidlertid begge signeret af Bruun, dateret 1754 og 1756 og
udført henholdsvis i akvarel og pen og tusch. Alene teknikken gør nogen forskel,
men spørgsmålet er, om ikke alle udsigterne hænger sammen og baserer sig på
den nævnte blyskitse, udført ombord på det kongelige vagtskib en dag senest 1754.
Det kan naturligvis ikke siges med sikkerhed, og Bruun kan udmærket have haft
lejlighed flere gange til at aftegne byprofilen ude fra Rheden, men man skal nok
være varsom med den anførte datering, ligesom den endelige bearbejdelse hjemme
i atelieret har muliggjort tilføjelser f. eks. af projekterede bygninger.
Her har vi beskæftiget os med een og samme kunstner, men man vil bemærke,
at en lang række af udstillingens prospekter er kobberstik og raderinger; for de
fleste gælder, at de er udført af fagstikkere, som har arbejdet efter andre kunst
neres forlæg. I denne overførelsesproces er der selvfølgelig mange fejlmuligheder
- gravøren kan misforstå, forenkle eller simpelthen forringe motivet. Man behøver
blot sammenligne Bruuns tegninger med Hans Qvists kobberstik (se f. eks. kat. nr.
41 og 67) for at konstatere, hvor meget der kan gå tabt undervejs - det kan
selvfølgelig også gå den modsatte vej. En del prospekter udkom i bogform; ofte
var bøgernes tilblivelse en langsommelig historie, og stikkene kunne på denne
måde blive forældede, inden de udkom. Til Pontoppidans Atlas benyttedes i flere
tilfælde forældede forlæg, og mange illustrationer kan derfor ikke siges at være
repræsentative for udgivelsestidspunktet. Nogle stik blev - navnlig i ældre tid -
kopieret i det uendelige, de fungerede som vandrestik, der kunne optræde i Tysk
land, Holland, Frankrig, Italien etc., og på deres lange færd glemte man, at de for
længst var forældede. Således benyttede man f. eks. van Wick (kat. nr. 3) langt
op i tiden, ligesom Dahlbergs belejringsstik fra 1658 (kat. nr. 11) optræder „ fri
skrabet" som byprofil under et kort udgivet af Matthias Seutter i det 18. århun
drede.