15 / 165
dels ved opfyldning i Kalvebod strand. Han planlagde bebyggelse for det indvundne
område, Stormgadekvarteret, såvel som for hele Ny-København. Omkring Chri
stianshavn lagdes også nye bastioner, og 1692 nåede fæstningsringen helt ud til
Hukket over for Kastellet. København var blevet en dobbeltby, gennemstrømmet
af en „flod". Hele dette anlæg holdt sig stort set uændret til 1856, da militæret
omsider opgav at bevare København som en lukket fæstning.
Den unge enevælde havde også behov for prægtige pladser og monumental
arkitektur. Resultatet blev i første omgang Kongens Nytorv med store adelshoteller
og monarkens rytterstatue - en place royale efter fransk forbillede. Under Den
store nordiske krig bombarderedes København, som dog ikke led større skade;
i krigens kølvand fulgte imidlertid pesten, som bortrev ikke færre end 22000 men
nesker - en trediedel af byens befolkning. Få år efter ramtes København af endnu
en katastrofe: branden 1728. Den raserede omkring halvdelen af byen og lagde ca.
1450 borgerhuse i aske, mens en række kirker og offentlige bygninger ødelagdes
eller beskadigedes alvorligt. Nu fulgte en forbløffende genrejsning, for borger
husenes vedkommende efter typetegninger af overlandbygmester J. C. Krieger, der
også gav sig af med store dele af det offentlige byggeri. Samtidig besluttede kongen
at nedrive det flere gange ombyggede middelalderlige slot og i stedet rejse en
moderne residens, det første Christiansborg, som man arbejdede på i årtier.
Den følgende tid var £n opgangsperiode; handelskompagnier stiftedes, og de
etablerede sig ved havnen på store opfyldte pladser, hvor pakhuse m.m. opførtes.
En handelsmatador som Andreas Bjørn anlagde sin egen værftsindustri på nuvæ
rende Wilders plads, og ved århundredets midte tog kredse omkring ham initiativet
til bebyggelse af Amalienborgområdet, der siden lystslottet Sophie Amalienborgs
brand 1689 havde henligget som have og eksercerplads. Her rejstes under hofbyg
mester N. Eigtveds ledelse en moderne bydel med adskillige borgerhuse og palæer
omkring den oktogonale centralplads. 1794 nedbrændte Christiansborg, og den
hjemløse kongefamilie flyttede nu residensen til Amalienborgpalæerne, der oprinde
lig var opført af fire privatmænd. Året efter, i 1795, udbrød Københavns anden
storbrand, hvor ca. 950 huse og talrige offentlige bygninger blev luernes bytte.
Genopbygningen iværksattes hurtigt - nu var det hofbygmester C. F. Harsdorffs
klassicistiske arkitektur, der tjente som forbillede. Snart standsede europæiske be
givenheder dog byggeriet, idet Danmark blev inddraget i Napoleonskrigene. 1801
tabtes Slaget på Rheden, og seks år senere fulgte Københavns bombardement, hvor
under ca. 300 ejendomme ødelagdes totalt og ca. 1500 delvist - det var især kvar
teret omkring Frue plads, det gik ud over.
Udstillingens 150 prospekter afspejler tilsammen dette forløb fra senmiddel
10