33 / 183
OVERREJSEN
23
Af enkelte blev der gjort Forsøg paa at tilkæmpe sig Herredømme
over det revolutionære Indre, men i Almindelighed bukkede ved
kommende ynkeligt under for sit Væsens voldsomme Tilbøjelig
heder. Og meget skulde der ikke til for at fremkalde Eksplosio
nen. En af Sangerne
havde saaledes en
urolig Dag kæmpet
sig gennem Middagen,
mens
Bratli
og
Kiilm
med
Benyttelse af
Sprogets fedeste Be
tegnelser havde for
talt de mest haarrej-
sende Historier om
Søsygen og dens grue
lige Følger. Da Bratli
derefter ved Synet
af Desserten udbrød,
idet han velbehageligt
gned sig i Hænderne: »Saa, Børn, nu kommer F lødeskumm et!«, saa
brast det for den ulykkelige, som hilst af den ubarmhjertigste
Latterbølge med alle Tegn paa de frygteligste Kvaler søgte fra
Dør til Dør, inden det endelig lykkedes ham at slippe ud. Dog,
— Glemselen lægger sin dulmende Kaabe over alt. Da forskellige
Sangere ved An
komsten til New
York blev intervie
wet
0111
Overrej
sen, og vedkom
mende blev spurgt,
0111
han havde væ
ret søsyg, lød Sva
ret: »Nej, ikke jeg,
min Herre! Men
de andre led jo
noget.«
Uvejrsdagene var
faa, og Livet om
Bord kom igen i
den rette Gænge. Vi var de mange paa 1. Kahyt, og ganske natur
ligt kom det studentikose til her at præge alt. Studentersangeren
liar en egen frisk Maade at lage alle Situationer paa og vinder
sig derfor let Venner. Men først og fremmest er det hans Sang,
I Dobbeltild.