RejsenTilAmerika

OVERREJSEN

vi om Eftermiddagen en Velgørenhedskoncert i Fæstningen Akers-

huses Gymnastiksal. Vi var lidt ængstelige for, at der ikke skulde

blive fuldt Hus, dels fordi Tiden var noget ubekvem, dels fordi

man liavde fortalt os, at Nordmændene ikke yndede Begrebet Vel

gørenhedskoncert. Men vor Bekymring blev som blæst bort, da vi

saa, at Salen var fyldt til sidste Plads. Og vi havde ikke begyndt

Koncerten, før vi følte den samme Velvilje og Sympati strømme

os i Møde som for to Aar siden. Just da vi stod i Begreb med at

træde ind i Salen, kom den norske Studenter-Sangforenings Dirigent,

Første Prøve om Bord.

Grøndahl,

og fæstede paa Kongens Vegne St. Olavskorset paa

Le-

vysohns

Kjoleopslag. Vi følte det som en Ære, der var vist Stu

denter-Sangforeningen, og de drønende Hurraraab, hvormed vi hil

ste Ordensudnævnelsen, viste, at vi skønnede paa den.

Det Bifald, der slog op imod os, og som voksede til hele

Ovationer, efterhaanden som Koncerten skred frem, fortalte os, at

vi havde erobret Nordmændenes Hjerte, og varslede os nye Sejr

vindinger hinsides Atlanten.

I vidunderlig Sol luftede vi vore Huer op ad »Karl Johan«.

Det var en lidt uvant Hovedbeklædning for mange af os, og den

Ulyst, som de fleste Danske føler ved at bære Uniform, fristede

stærkt til at ombytte den med en mere normal; men vort Keglement

forbød det. Kun om Bord maatle vi gaa med andet Hovedtøj.