30 / 183
Bøgegrenene vifter, Lommetørklæderne flagrer derinde tra
Land. Nu gaar Turen mod fjerne Strande!
Og lad os saa komme ned til Frokosten !
For det maa jo indrømmes, at vi meget hurtigt lærte at an
vende Sætningen: »Søluften tærer« og at indrette os paa de 3
»Skydebanemiddage«, Livet om Bord daglig bød paa. Og saa gik
den Tid. Orientering og Indkvartering gik ogsaa glat fra Haanden,
da vi i Forvejen var inddelt i Kahytshold; og hvad Køjepladser
angik, saa gjaldt den gyldne Regel, at hvem der kom tørst til
Mølle, fik først malet, uden Persons Anseelse, brutalt, om end ikke
i Tavshed.
Uden Forpligtelser var vi imidlertid ikke. Allerede Klokken
halv fem samme Efter
middag meldte
Levy-
sohn
sig med sin Takt
stok parat, og saa længe
Vejret og Almenbefln-
dendet tillod det, maatte
vi møde til Prøve baade
Formiddag og Eftermid
dag; thi alt skulde jo
kunnes og kunnesuden
ad. Den har altid været
vor svage Side, den Tekst.
Men efterhaanden som
Dagene gik, blev det os
ligefrem en behagelig
Adspredelse at lære Vers
udenad. Man bliver nøjsom med Underholdningen, naar man 12
Dage i Træk kun ser Vand og Himmel.
Den 5. Maj om Morgenen stod vi ganske langsomt ind gen
nem Kristiania Fjord. Taage laa over alt; men lidt efter lidt blev
det klart, Solen brød frem, og Fjord og Fjælde laa i straalende
Lys. Forbi Drøbak og Oscarsborg, — hvor kendte vi Landet igen,
de af os, som havde været med i Norge 1909.
Ved den Prøve, som fandt Sted under Indsejlingen, søgte For
manden imidlertid at drage vore Tanker hjemad, idet han mødte
frem med en Kurv fuld af de dejligste, duftende Liljekonvaller,
som Bestyrelsens Damer havde overdraget ham at uddele blandt os.
Med friske Blomster og Bøgeblade i Knaphullet g ik v i i Land
i Kristiania og tilbragte Formiddagen med bl. a. at aflægge Visit
ter hos de elskværdige Mennesker, som under vort sidste Ophold
der havde beredt os saa festlige Timer. Som en Tak for sidst gav
9
Q
OVERREJSEN
Morgentur.