27 / 183
OVERREJ SEN
o n c e r t e n
Aftenen før Afrejsen var forbi. Fra liver Plads
i Koncertpalæets store Sal liavde der lydt et hjerteligt
»Lykke paa Rejsen« op til os, og opfyldt af Tankerne
om alt det nye og fremmedartede, der ventede os, ilede
vi hjem hver til sit. Der var ikke Stemning for, som
vi ellers plejer efter en Koncert, at sidde sammen i festligt Lag
og drøfte Aftenens Udfald og synge vore gamle Sange. Tanken
om, at i Morgen skulde den Rejse, som i Maaneder havde beskæf
tiget vort Sind, blive til Virkelighed, den Tanke overskyggede alt
andet. Selv de mest rejsevante følte ingen Trang til at forlænge Al
tenen hos Wivel. Og de purunge, som endnu aldrig havde sat Foden
paa fremmed Grund, hvilken Begivenhed vilde ikke denne Færd
blive for dem; i Fjor maaske Deltager i den sædvanlige Pinsetur
til den lille, venlige Provinsby, og i Aar Deltager i Koncertrejse
gennem De forenede Stater! Nej, lad os endelig komme hjem til
vore egne Stuer nu den sidste Aften og sidde i Ro med vore nær
meste !
Og meget var der jo ogsaa at ordne. Manchetskjorterne blev
endnu engang talt efter og omhyggeligt lagt i Kufferten. Selv om
man ikke havde 47 stivede Skjorter med, som Sagnet berettede om
Anders Møller,
saa fyldte de dog godt. Og sikket Mas med den
Kjole! Det var ganske umuligt at faa Ærmerne til at ligge rigtigt,
saa de ikke blev krøllede. Ja ja, naar man kom om Rord, kunde
man jo hænge den op; saa gik vel Folderne af den. Saa var der
endvidere alt Undertøjet og Strømperne og Lommetørklæder.
Det var dog vist egentlig dumt, at man havde lagt Skjorter og
Kjole ned i Bunden af Kufferten, de maatte jo ikke trykkes. Om
igen! — og nye Vanskeligheder viste sig, naar man kom til at
tænke paa den store og den lille Kuffert, A og B, og hvad man
skulde stoppe i den ene og hvad i den anden.
Rejsen til Amerika.