RejsenTilAmerika

OVERREJSEN

Hvor mindede denne Dag os om vort sidste Besøg, de samme

Mennesker, det samme solfyldte, rolige Vejr, den samme Hjerte

lighed. Da en Skare af os kørte fra Majorstuen op til Holmen-

kollen og i den stille Aften saa ud over Fjorden og Byen, hvor

Lysene lidt efter lidt dukkede frem, forekom det os, som om det

var i Gaar, vi havde været til Fest derude paa Snarøen hos

vor varmtfølende Ven, Bedaktør

Schibsted.

Ingen har vist os

større Gæstfrihed og Venlighed end han, og heller ikke denne

Gang skulde vi drage bort uden at føle, at vi var velkomne hos

ham.

Det var just Redaktør Schibsteds Fødselsdag, og i hans gæst

frie Hjem samledes hen paa Aftenen, til Dels hidkaldte pr. Telefon,

en stor Del af Sangerne tillige med de respektive Kristianiafamilier,

de i Forvejen havde været Gæster hos, deriblandt den danske

Konsul

S ch ram

og Frue, hos hvem Formand, Dirigent og Solister

havde været indbudt til Middag. I Redaktør Schibsteds Champagne

tømtes Skaalen for Fødselsdagsbarnet med Tak for Gæstfrihed

mod de danske Studentersangere ved denne og tidligere Lejlig

heder, og fra norsk Side frembåres gode Ønsker for vor forestaa-

ende Færd. Desværre var Tiden til Samvær kun kort; Skibets

officielle Afgangstid var Kl. 11, og trods Værtens Forsikring om,

at det først vilde komme til at gaa ved 12-Tiden, turde vi dog

ikke vente saa længe med at komme om Bord. Men Opbrudet fra

et saa gæstfrit Hus tager Tid, og Vejen til Skibet var længere end

beregnet, saa Klokken blev dog

1/ i

over elleve, før de sidste San

gere naaede om Bord, opfordret til at paaskynde Gangen ved

Dampfløjtens manende Kalden. Heldigvis kom dog alle i god Tid;

thi først Kl. 111/2 standsede Dampspillets Kæderasien som Tegn

paa, at det sidste Gods var indladet, og noget efter gled da

»United States« i herligt Maaneskin ud af Havnen, medens »Ja,

vi elsker« lød fra Sangerne som Hilsen og Tak til Kristianienserne,

der fyldte Kajen.

Næste Morgen blev de sidste Passagerer og det sidste Gods

taget ind i Kristianssand, endnu en Gang kunde vi afsende Breve

til Hjemmet og modtage Hilsener fra vore hjemmeværende Kam

merater, bl. a. fra

Viggo Strøyberg,

der som Suppleant havde del

taget i alle Korets Prøver og nu med udmærket kammeratligt

Sindelag viste os, at han fulgte os i Tankerne. Og saa fulgte de

10 Dages Sørejse, Dage, hvor Havet var saa spejlblankt, som var

det Øresund, vi sejlede paa, Dage, hvor Regn og Slud stod ind

gennem hver Sprække i Skibet, Dage, hvor Bølgerne skumklædte

og fraadende væltede sig mod Boven, og hvor de mindre søstærke

Passagerer med alle Tegn paa Afsky holdt sig borte fra Bordet.