29 / 183
OVERREJSEN
19
første Bøgegrene i Haand samledes vi paa Promenadedækket, etter
at Direktør
Cold
paa Det forenede Dampskibsselskabs Vegne ved
et Glas Champagne havde ønsket os god Rejse og betroet os til
Kaptajn
Gøtsches
Omsorg.
Vor
sidste Hilsen skulde ogsaa lyde til
alle de mange dernede.
Da »United States« langsomt gled ud fra Bolværket, og de
sidste Trosser plaskede i Søen, klang »Du danske Mand« ud over
Folkemængden med en Varme og Kraft, der fortalte den lyttende
Over Kattegat i Sol.
Skare, at det ikke blot var en Fornøjelsestur, vi begav os paa.
»Vort gamle Land! af al vor Magt vi øger din Rigdoms Ring«
var den Devise, som skulde lyse over vor Færd, det Ledemotiv,
som skulde klinge igennem al vor Sang.
Men naturligvis, det skulde ogsaa være en Studentertur, ,og
derfor fulgte »Vi er et lystigt Folkefærd« umiddelbart efter. Med
godt Mod og friskt Humør drog vi ud; thi »Haabets lille Baad
kan rumme særdeles mange«.
Og endelig lød »Der er et yndigt Land« som sidste Farvel til
Danmark og dets skønne Foraar, som vi forlod, just da Anemonen
og Bøgen vaagnede. Det »Leve gamle Danmark«, der fulgte efter,
bar vor Hilsen og Hyldest til Skoven og Stranden og alt, hvad vi
havde kært herhjemme.