og - de sidste år - for enden af sengen en kurvevugge, hvis en
destykke den arrige lillesøster havde sparket helt i stykker.
Den anden stue til gården var „den fine stue“. H e r va r tæppe
på gulvet og pæne nøddetræs møbler, betrukket med blåt plys
med klunker, sofa, fire stole, et rund t bord (af de trebenede, som
let kan vælte), en konsol med et hø jt pillespejl, en lille høj bog
reol med bøger og et hængeskab med fars betydelige mønt- og
frimærkesamling. Den særlige pryd i hjemmet var dog fars egne
malerier, flere små og to temmeligt store, nemlig en kopi af
Erik Henningsens ungdomsarbejde „Adresseavisens g å r d “, og en
kopi af et mere fremmedartet, nemlig He rm a nn P re ll’s „Judas
Iskariot modtager de 30 sølvpenge“, hvis original jeg mange år
senere uventet fand t i Dresdnergalleriet.
Så vidt jeg forstår, gik fars ma lerfo rretning ganske godt. H a n
havde en del arbejde for en bekendt, en kendt villabygger i
Charlottenlund, og forskellige and re steder havde han dekora
tionsarbejder. Selv en almindelig trappeopgang som den i Ryes-
gade blev jo dengang dekoreret med pilastre, blomster og b la d
ranker, og dertil h ja lp jo hans kunstneriske sans. H a n fik byg
get et værkstedsskur i ejendommens baggård og havde også et
kælderlokale i baghuset. H a n uddannede to svende, hvo raf især
den ene blev rost som meget dygtig.
Opbrud
Livet gik sin rolige gang, og alt tegnede til en lykkelig fremtid
for den lille familie. Men så en dag hostede fa r stærkt og spyt
tede blod. En læge stillede den uafviselige og fo rfæ rdende d ia
gnose, tuberkulose, eller som man dengang sagde, brystsyge. For
denne sygdom fandtes dengang kun en og endda tvivlsom kur,
en „rejse til syden“, hvad den lille families økonomi udeluk
kede. Der v a r for den samvittighedsfulde familiefar ikke andet
at gøre end at finde en udvej for familiens eksistens i frem ti
den.
A f fars borgerbrev fremgår det, at hans borgerskab som maler
98