KøbenhavnFortæller

Og så kom en ensom mand vand rende og standsede ved bæ n

ken. Det var pastor Volf, som va r fo rmand i den sangforening,

hvor mor og far havde fundet hinanden, og som havde viet dem

for seks år siden. H a n satte sig på bænken, og de fik en sam

tale, som gav far mod til at leve sit liv til den bitre ende. Mor

sagde siden, at Volf v ar sendt af Gud.

De efterfølgende måneder blev trælsomme for den syge mand

og den travle kone, som måtte passe butik, hjem, børn og den

dødssyge patient. De sidste måneder lå far „i sengen“, d. v. s.

på chaiselong’en i samme stue, hvor kone og børn sov, og den

6. oktober 1894 va r det slut. H a n døde stille om aftenen, nogle

venner fra sangforeningen stod i stuen, mor v a r i butikken og

ekspederede kunder. Og så v a r mor enke, 34 år gammel med

to børn på 5 og 3 år og skulle klare dagen og vejen for den lille

familie.

Forretningen

Butikken v a r en kælderbutik - fire trin ned fra gaden - med

tre værelser, et til gaden og to til gården, køkken og et m in i

malt, altid fugtigt „pigekammer“, og naturligvis „da s“ i g å r

den. Værelset til gaden blev dog straks indd raget i butikken,

og her va r det, at far satte ekstra hy lder op, og de to rum gav

så plads for den besynderligste forretningskonstellation i Kon

gens København, idet hovedbutikken var cigarforretning og si

delokalet, indenfor en åben fløjdør, v a r porcelænsforretning.

C igarforretningen omfattede naturligvis alle slags tobaksva

rer, ikke mindst skråtobak va r en betydelig artikel, endvidere øl,

sodavand, petroleum, vin - især Faabo rg frugtvine - men ikke

spiritus - og aviser.

Porcelænsforretningen omfattede porcelæn, fajance, glas og

lervarer, overvejende jævne og billige ting.

Vi børn fulgte levende med f ra et tidligt tidspunkt. Jeg gik

snart i byen med en stor kurv og hentede vare r hjem, navnlig

til porcelænsforretningen. Noget ekspresbud va r jeg nu ikke, by

turen blev sinket af lange ophold ved boghand lerv indue r eller

100