106 / 161
og dette havde en krakilsk og fo rhad t betjen t - „Opstopper
næ sen“ - kaldtes han efter hans næses form - bemærket. H a n
havde så allieret sig med en fej emand, således at de begge stod
på lur indtil klokken 8, hvorpå fe jemanden tog sig af fejningen
og for dette, bistået af betjenten, opkrævede et gebyr af mor -
formentlig 1 kr. Det hændte, at jeg et minut i 8 røg ud på g a
den og begyndte at feje fra en ende, medens fejemanden fe
jede fra den anden ende. Det va r dengang, man skulle holde
sig gode venner med betjentene, en ba je r eller et p a r cigarer
havde måske hjulpet, men derimod talte mors både moralske og
økonomiske sindelag.
Boligen og huset
H jemme t bag forretningen bestod som nævn t af to værelser til
gården, antagelig ca. 4 X 4 og 4 X 5 m. I det større værelse,
nærmest køkkenet, havde vi møblerne fra opholdsstuen i Ryes-
gade, i det m indre stod de fine møbler, og dette værelse blev
i nogle år lejet ud. En broget række logerende ha r boet her.
En var en fattig student, der sommetider glemte sin nøgle og så
med et brag krøb ind gennem vinduet fra gården, en anden, en
smart farmaceut, sørgede ofte for at gøre sig et ærinde ind i
vor stue, n å r mor eller H e r th a stod i korset og underskørt og
krøllede pandehåret, så de med et hyl søgte tilflugt i køkkenet,
en tredie, en nøjsom snedker fra provinsen, p lanlagde et v illa
byggeri i Skodsborg, som kom i gang kort efter, at h an var
flyttet fra os.
Disse ud lejninger sluttede dog efter få år. D a jeg blev lidt
større boede jeg i den fine stue og fik snart efter mit højeste
ønske opfyldt: et stort skrivebord.
Men fra stuerne havde vi en underho ldende udsigt, nemlig
til husbeboerne, som „skulle på d a s “. E jendommens retirade lå
nemlig i gårdafdelingen ud for os. Der va r tre das-rum med
tremmedøre, et „tissehus“ - det finere ord for dette v a r endnu
ukendt - og et potterum, hvor piger eller koner aflagde besøg,
undertiden med den fyldte potte skjult unde r forklædet. T r a f ik
104