110 / 161
om måneden, men der var også konkurrence dengang. „Hu sle j
lighedslisten“ å 2 øre indeholdt hund rede r af lejligheder for en
hver smag. F ra lejligheden va r der en glimrende udsigt tværs
over Sortedamssøen til Østersøgade og et p a r af dens sidegader
ud mod Øster Farimagsgade. Det va r så morsomt at iagttage
vogne - og især den fine lille hestesporvogn smutte forbi d e r
ovre. Lige nedenfor havde vi Joseph Levins oplagsplads med
gammelt je r n og gamle klude. T il tider arbejdede en eller a n
den neger fra Vestindien derovre, meget skikkelige, men en
kæmpestor ved navn Josef var ikke altid nem. N å r han havde
fået for meget sprut i hovedet, fik han bersærkergang og fæg
tede til højre og venstre med de lange arme, så alle pladsens
arbejdere retirerede. Så gik der bud efter politiet, der af e rfa
ring mødte mand stærkt op, portene ud til gaden blev lukkede,
Josef lagt i h ån d je rn og transporteret til detentionen på Fæ l
ledvej under gadedrengenes jubel og piben.
Ved siden af lå Østerbros Isværk. De r v a r også meget at
se på. N å r vogne kom for at hente is, blev de først kørt ind på
en vægt lige indenfor porten. En forvalter eller inspektør kom
så på træsko ilende ned ad den udvendige trappe i gavlen af
sin bolig. N å r pap irerne v a r i orden, kørte vognen hen til et af
de høje oplagshuse, hvo rfra isen ad sliske havnede i vognen,
som så ved udkørslen atter blev vejet. Om sommeren blev t a
gene på oplagshusene kalket flere gange, hvor de dog skinnede
i solskinnet!
Inden Søpassagens bebyggelse kunne vi fra v induerne se den
gamle Fredensbro, hvo rfra mormor efter besøg vinkede til os
på vej hjem til Sølvgade. N å r det så va r hen ad mørkningen
lå min søster og jeg på knæ på hver sin stol og afventede lygte
tænderens komme. H a n bar den lille beskærmede flamme i en
lang stang over skulderen, så skubbede han en lille glasplade
op under lygten, drejede på en hane og tændte lygten, der b ræ n d
te med gul flamme. Så skråede han over gaden til den næste
lygte, på den måde zigzaggede han gennem gaden. T il tider
var der regnd råber på ruderne, så va r det så morsomt at se lys
og skygge i dem, n å r man bevægede hovedet frem og tilbage.
108