114 / 161
som nye, og endte med et væ ldigt brøl: „Hæ -r-e r skærslipren!“
I sommertiden skingrede rejekonernes „R -æ -je-e r godt, her
er levende Ræ -je -re god t!“ og så kom prisen pr. pot, hun havde
jo pottemålet med. Sild solgtes som regel halv- eller snesevis,
hvorimod den øvrige fisk som regel afhændedes efter vægt på
en bismer, der bestod af en vægtskål hængende i tre kæder fra en
vægtstang, hvorpå et lod kunne glide mellem de indridsede væg t
enheder. Handelen endte som regel med: „De kan nok se lille
madam, a je ha r g i’et Dem go væg t.“
T il gadebilledet hørte også sprøjterne, der forkyndte deres
nærværelse med kraftig klokkeringning, som betjentes af en
b randmand, der sad ved siden af kusken, som havde nok at gøre
med at holde de stejlende heste i stramme tøjler. De øvrige
b randmænd sad på hver side af vognen med ryggen mod h v e r
andre. E t flot syn var dampsprøjten, hvo rfra gnister spruttede
og røgen væltede op fra den blanke messingskorsten. G a d e d re n
gene hu jede og sang i kor: „P å ’en, p å ’en, p å ’en igen, lille F e rd i
nand Ludv ig sen“ eller ved returkørslen: „P å ’en, p å ’en, p å ’en
igen, nu kører Ny bo r’s sprøjten h jem “. Mor havde altid ondt af
de stakkels heste, der måtte sprænge så vildt af sted, så skummet
stod dem om mulerne. Vi vidste dog godt, at disse dyr fik den
kærligste pleje på stationerne. De blev i reglen rørte hver dag
ved køreture foran lettere vogne.
Gaden v a r i min første barndom hverken brolagt, endnu m in
dre asfalteret, men gruset som en almindelig landevej. P å v a r
me, tørre sommerdage hvirvledes støvet op af blæst eller køre
tøjerne, men værst va r det i regnvejr, for så v a r kørebanen et
veritabelt morads, hvorover det v a r svært at passere uden at
synke i eller få våde fødder. Skotøjet - dengang så godt som
udelukkende støvler, eller træsko for visse klasser - v a r så helt
oversmurt med ler, der først måtte tørre og siden børstes af på
køkkentrappen eller ud af gårdvinduet, før der kunne blive tale
om at behandle dem med blankesværte, der bestod af en sort,
fast kage, der blødgjordes med vand, spyt eller bedst med b ræ n
devin, der fordampede hurtigere, inden den anstrengende blank-
ning.
112