118 / 161
Volden er næsten et kapitel for sig. H e r legede man sommer
og vinter. I tidligere tider va r der militærmusik en gang om
ugen. Jeg mindes, at Mor, som v a r van t til militærmusikken
fra Kastellet, h a r taget mig med derop en enkelt gang, men en
ten h a r hun ikke syntes om forholdene, eller det ha r vakt gamle
minder, jeg ved det ikke, det skete ikke mere. Voldene, som jo
heldigvis er bevaret, v a r også dengang et smukt sted, men det
va r ikke noget godt sted for børn at opholde sig. Mange bisser
og and re både fulde og på anden måde upassende folk opholdt
sig her, og ofte var der opløb og politi, og spurgte man, hvad
det drejede sig om, v a r det næsten altid svaret, at en havde
hængt sig nede ved vandet. Som regel tror jeg dog, de kom ned
i tide og blev b rag t på stationen. Den slags samlede altid et
stort opløb af hu jende børn. Om vinteren var der bedre på
Volden. Så snart der var faldet sne nok, kørte vi i slæde. De r
var mange bakker af forskellig højde og nogle store, dybe sænk
ninger, som kaldtes brudesenge, hvad de vel nok h a r været
brugt til. Havde man fa rt nok på, n å r man kom ned, kunne man
komme et stykke op igen på modsat side. Det v a r ikke flotte
kælkebakker, men kælkene v a r også af forskellig art. Store
drenge kurede ærter på hælene eller stod op hele bakken ned.
Det så meget flot ud, men fa ld t man undervejs og slog nakken
i jorden, kunne man godt gå hjem med en ordentlig hovedpine.
Voldgraven, Stadsgraven, va r sjæ ldent sikker som skøjtebane,
n å r det ikke v a r streng vinter. Jeg mindes dog, at min bror har
løbet på skøjter hele vejen op til Langebro og tilbage igen.
Dengang v a r der forbindelse unde r gaden med „Svinepa rken“
på den anden side, der v a r en ganske lille bro. I Svineparken
var der udløb af va rm t vand, så der va r isen a ld rig sikker. Der
lå og ligger stadig Kaninøen, som v a r et meget idyllisk sted,
hvor man kun kunne komme, dersom man va r så heldig at kende
en officer fra Bådsmandsstrædes kaserne, så lod det sig gøre at
ro derover og nyde roen og skønheden. Navn lig n å r tjørnene
blomstrede, va r der eventyrligt.
Der va r fouragehandel i ejendommen, hvor vi boede. Der var
en stor gård med fire længer, den ene lav, her va r høloftet, halm
116