121 / 161
Børnene kælker i 1905 på Christianshavns vold ved Christianshavns voldgade
mellem Panterens og Elefantens bastion.
den va r spændt fast til vognstangen, og troede kusken, at den
muligt kom på benene, gad han ikke spænde fra. Så samlede
der sig hurtigt et opløb af folk, der gav gode råd og kom op at
skændes. En kendt københavnsk arkitekt fortalte, at han altid
havde sukker i lommen, og kom han forbi et sådant opløb, gik
han hen og sagde: „Må jeg komme til?“ Så rakte han sit sukker
frem og sagde: „Kom så Lo tte“, og så lykkedes det ham gerne
at få Lotte på benene.
Hospitalsvognene va r stille hestevogne på gummihjul. Det var
sorte nærmest terningformede kasser med lem bagi og et trin,
hvor den ene portør stod og holdt sig fast i et håndtag, mens der
kørtes. Ligesom en ambulance nu stadig vækker opmærksomhed,
gjorde en hospitalsvogn det også dengang Det betragtedes som
en alvorlig sag at komme på hospital. Blegdamshospitalet, i a l
119