F ra køkkenvinduerne ledsagedes spillet af glade stemmer, der
sang teksterne med. Det er forbavsende så hu rtigt menig mand
lærte tekster og melodier, begge dele kunne ganske vist kø
bes i hefter å 1 kr. med omslag af Carsten Ravn eller et otte-
sidigt blad med tekst alene for 10 øre. Ja, folkelig sang og mu
sik indtog en stor plads i datidens københavnske befolkning.
F ra tomme lejligheder - og dem var der mange af - smække
des alle vinduer op, en tenor eller baryton smeldede Elith Reu-
merts „Vær hilset min sol, som skyernes masse h a r flænget" ud,
med omkvædet „i den lyse, den unge, d a -a -a jlige m a j “. Det
var en eller to malersvende, der samtidig med loftsafvaskning
og hvidtning sang af et fuldt bryst. L id t efter hørtes „Vågn af
din slummer min dejlige b r u d “ eller „Nu bor du i det f je r n e “.
Va r der to, satte den ene af dem en selvlavet, men harmonisk
anden stemme til. I distrikter med tjenestepiger lyttede disse
fra de åbne køkkenvinduer og undlod ikke at give deres bifald
til kende, nå r sangen va r til ende, tit med op fordringen „En gang
til ma le r!“
I lejligheden, der stødte op til vor, i 49 C, holdt en kvartet
en gang ugentlig sangprøver ledsaget af klaver. Jeg h a r altid
været følsom overfor sang og musik, ja, kan endnu røres til
tårer f. eks. ved at høre Kathleen Ferrier synge Orpheus’ klage
sang. Så g ræd jeg i min barneseng og ønskede mig et klaver,
blev beroliget og trøstet med, at så sent på aftenen kunne man
ikke købe klaver. Men næste dag havde barnesindet bortvejret
sorgen.
114