108 / 161
tove med to rækker fliser. T ra fikken beherskedes fuldstændigt af
hestekøretøjer, suppleret med en del cykler og så et betydeligt
antal trækvogne, tohjulede fladvogne med to trækstænger, brugt
mest af bydrenge og nu næsten forsvundet i gadebilledet. Cen
tra lt i trafikken sås hestesporvognene. De var af den mindre type
med kun een hest for. Det er mig den dag i dag en gåde, hvordan
de skikkelige heste, som kun trak vognen ved skagler uden vogn
stænger, kunne undgå, n å r de skulle standse, at få vognen ind i
haserne. Sporvognskusken sad velemballeret på et lille sæde på
forperronen og advarede med en dinglende klokke under fo r
perronens tag, og han standsede vognen med en håndbremse,
hvor som helst og når som helst man vinkede for at komme med.
Konduktøren stod på bagperronen, som højst rummede 5 -6 pa s
sagerer, hvoraf 3-4 kunne sidde på bagperronens brede, sæde
lignende kant.
Men at køre i sporvogn - det kostede 10 øre - va r i mine
drengeår en luksus, som kun fandt sted, hvis en kurv varer var
særlig tung eller skulle bringes langt væk. H av d e man ikke noget
at bære på, var sporvognen jo også ret overflødig, en rask dreng
kunne jo løbe lige så hurtigt, som sporvognen kørte.
106