104 / 161
små æsker. Ølsorterne va r begrænsede, hvidtøl til 6 øre flasken,
Carlsberg Lager og Tuborg pilsner, pris 10 øre og først lidt se
nere 11 øre. Aviserne, som mest solgtes i løssalg, va r „Aftenpo
s ten“, „København“ og „Folkets Av is“, alle å 2 øre, og så var
der et p a r tvivlsomme ugeblade, „F iga ro“, som var direkte u a r
tigt, og „Louis de Moulins Revue“, som indeholdt spændende ro
maner med mindst et mord i hvert nummer. Ved skæbnens til
skikkelse kom jeg som ung på kontor sammen med Louis Møller,
en rar og morsom mand, som selv fabrikerede alle røve rroma
nerne.
Også varerne i porcelænsforretningen v a r vi meget interes
seret i. Jeg kendte navnene p å alle de gængse spisestel, „F asan“
og „Fau sta“ v a r nogle af de mest efterspurgte. Men typisk var
det, at praktisk talt alle de forskellige mærker af forgyldte
kaffekopper kostede 50 øre parret. Det v a r først noget senere,
at mor med bæven hjem tog et kaffestel fra W . J. Schmidt, som
hed „Empire“, hvis kopper kostede 1 kr. parret, kopper, som
jeg 60-70 år senere h a r set i antikvitetsbutikker til 40-50 kr.
parret.
Næsten lige meget i hvilken branche va r butikshandelen d en
gang streng med åbningstid fra 7-7V2 til om aftenen henad kl.
10 eller om lørdage til kl. I I - I I V
2
. Selv om søndagen var der
åbningstid til kl. 9 morgen. A t passe butik va r den gang et
h å rd t job, navnlig cigarhandelen krævede lang åbningstid. Det
va r heller ikke så ra rt for en enlig kvinde, n å r der i de sene
aftentimer kom besøg af en mer eller m indre beskænket person.
Det va r derfor ikke mærkeligt, at mor efter nogle års forløb
efterhånden afviklede cigarforretningen til fordel for porcelænet.
Væggen mellem de to afdelinger blev revet ned, der kom fire
udhængsskabe ud til gaden, og daglig blev der a rrangeret u d
stilling udenfor på skabene og på hylder under skabene af sylte
krukker, urtepotter etc. Omtrent ved denne tid blev også belys
ningen i butikken ændret fra tre store petroleumslamper med
brede spejlskærme til gasblus med hvide glødenet. Men meget
var alligevel gammeldags, butiksklokkens bim-bam, og „skrå-
b ræd te t“ som hver aften måtte placeres over butikstrappen, da
102