107 / 161
ken va r tit livlig og særlig munter om aftenen, når nogle af h u
sets småpiger under megen munterhed gik på das med et lys
eller en lampe.
Der var dog nogle og navnlig de ældre af husets beboere,
som ikke „gik i g å r d e n “, men derimod anvendte lejlighedens
„kloset“. Dette var placeret i et lille rum mellem spisestuen og
køkkenet. Men selve klosetrummet var forbundet med en lille
mellemgang og va r så lille, at man måtte lukke begge dørene
til mellemgangen for at der kunne blive plads til den besø
gendes ben. Og så skulle jo et medlem af husstanden regelmæs
sigt gå ned med spanden.
Men alligevel! Det var nu et pænt hus, vi boede i, vel ikke
egentlig herskabeligt, men dog med sine fire værelsers lejlighe
der lidt derhen ad. Det var respektable mennesker, der boede
der, og pæne, mun tre børn, som legede i gården. Og ingensinde
mærkede vi nogen foragt for enken og børnene i kælderen.
Gaden.
Den del af Sølvgade, hvor vi boede, blev endnu den gang af
og til kaldt Sølvgades Forlængelse eller Ny Sølvgade. Hele be
byggelsen havde fundet sted i årene omkring 1880. Der var det
pudsige ved husnumrene - og er det endnu - at der var en mæ r
kelig lakune i nummerfølgen, idet gamle Sølvgades numre slutter
med 23 og 40 for derefter i afsnittet Sølvtorvet-Østersøgade at
få numrene 85-105 og 86-104. De mellemliggende numre er
sporløst forsvundet i Kongens Haves, Botanisk Haves og Østre
Anlægs grønne løvmasser.
Gaden er endnu temmelig uforandret, omend nu noget p ræ
get af tidens tand. Ejendommenes lejligheder varierede fra 3 til
5 værelser. Vor bopæl, nr. 95, lå næsten præcis i gadens midte
og hævdede sig pæn t bland t husene på siderne, som kun havde
3 værelsers lejligheder.
Mens gadens huse står nogenlunde uforandret, er selve gade
planet og trafikken fuldstændig ændret. Naturligvis va r køre
banen brolagt, og der va r forholdsvis brede rendestene og for
105