KøbenhavnFortæller

Bagerst i forhaven va r så indgangen til sommersalen med

p ladser til ca. 400 tilskuere. O p rindelig v a r der servering i salen,

hvorfor der gennem hele salens længde og bredde va r placeret

borde med fire stole ved hv ert bord. L ø rd ag og søndag aften

var der næ sten a ltid udsolgt, navn lig til sommerrevyen. Langs

med den 35-40 m eter lange sommersal v a r der igen en række

lysthuse helt ned til po rten ved Spaniensgade. I de år, vi boede

der, var der adgang til etab lissem entet også ad denne port, og

det v a r meget yndet af københavnerne, der skulle i Røde kro, i

godt v e jr at stå af sporvognen ved Sundby kirke og gå ad

F rankrigsgade og den krogede Spaniensgade med de småbitte

huse og frodige haver, der førte én

100

år tilbage i tiden, langt

bort fra den larm ende storby. H er kunne vi så på somm eraftener

sidde ved vore vinduer og se hvor m ange mennesker, der skulle

i teatre t den pågæ ldende aften. N avn lig hvis fa r f. eks. havde

benefice, var det spændende, om der blev fu ld t hus.

Bagerst i terræ net lå så baghaven, hvor der til omkring 1910

v a r forlystelseshave med gynger, karussel, skydetelt, tombola m.v.

H er passede mor somm ersøndagsaftener en lille butik med slik.

Senere da det blev mode, solgte hun isvafler. Jeg tro r hun fik

fire kroner for sådan en søndag. Det va r mange penge for en f a

milie med så stor en børnefolk. Op mod den første verden skrig

blev der lavet danseestrade, hvor tre m ilitæ rblæ sere spillede op

til dans. H er passede jeg i 1916 salget fra bu ffeten kun 18 år

gammel. Betalingen v a r da seks kroner og kosten for tiden fra

3 efterm iddag til

nat. M ellem klokken 3 og 4 havde je g så

sørget for at køre de otte kasser øl eller mere - a lt efter v e jre t -

ned fra kæ lderen i forhuset og om fo rnøden t lag t is på kasserne.

Selvfølgelig fik tjenerne såvel som jeg også kosten. Skete det

at de fem halve stk. smørrebrød syntes m ig noget ulækre efter

måske at have stået i flere tim er i det lum re træhus bag bu ffe

ten, lod jeg bare m aden forsvinde ned i et hul i gulvet. Je g var

godt klar over, at der va r rotter. Dem vrim lede det nem lig med

i hele etablissementet. Det skete såmænd, n å r jeg stak et stykke

m ad ned i hullet, at det ligefrem blev tag et ud af hånd en på

mig.

138