KøbenhavnFortæller

Efterskrift

Børge H. Jensen, socialborgmester

M ine fo ræ ld re hø rer til samme generation som de næsten

2.000

pensionister, der h a r indsendt erind ringer til Københavns stad s

arkiv. M in mor va r fra Nibe, men min far var indfødt køben

havne r - københavner med K, nem lig fra H au ser Plads. Selv er

jeg vokset op på Am ager - den del af Amager, der præges af

de store etageejendomme. Men jeg h a r endnu en klar erind ring

om gam le Am ag ergader med små huse, som man indtil for få

år siden kunne finde dem f. eks. i kv arteret omkring Øselsgade

og B rigadevej, hvor m in farm or i øvrigt havde et af den slags

lave, hyggelige huse.

De fleste af m in generation ha r jo nok en særlig personlig

b ind ing til m ang t og meget af det, der her er skrevet om. Ganske

vist v a r meget allerede forandret, da vi var børn og unge, men

det, der er skrevet, vækker mange m inder om foræ ld regenera

tionens fo rtæ llinger fra en tid, der allerede dengang blev be

trag te t som historie - nem lig tiden før første verdenskrig. Der

er m ange beretn inger om en nød og en elendighed, som vi har

svæ rt ved at forestille os i dag, hvor det er and re og mere psy

kisk prægede problemer, folk h a r at slås med. Men mange be

retn inge r v idn er sam tidigt om utro lig t livsmod og udholdenhed

- om karak tersty rke og pligtfølelse. G læde over vanskeligheder,

der blev overvundet - og berettiget stolthed —veksler n a tu rlig

vis med sorg over forspildte muligheder. Stærkest mærkes det

sidste vel i beretn ingerne om pårørende, venner og arbejd skam

m erater, der blev ødelagt af alkohol. Det problem går igen i

beretn ing efter beretn ing med en sådan selvoplevelsens styrke,

at vore dages narkotikaproblem trods alt føles som et problem

af beskedent om fang —selv for dem, der - som jeg —dagligt

h a r det næ rt inde på livet som vor tids alvorligste ungdoms

problem .

D et h a r væ ret svæ rt at væ re dommer, for beretninger af

139