der især b eund rer I. C. Christensen som politiker. Diskussionen
er ikke saglig, men meget underho ldende. Fæ tte r Carl, der er
meget slag fæ rdig, ynder at drille fa r med at betvivle, at de nye
m inistre ude fra lan d et kan begå sig ved hove. „Husk at krid te
dine træsko, Jens Christian, a t du ikke skrider p å de bonede
gu lv e“, er en af de ud talelser der sagt på drævende jy sk gør stor
lykke.
F a r h a r forlængst bestem t, at je g skal væ re snedker, og han
synes, at je g nok kan komme over på væ rkstedet om fo rm id
dagen og gøre nytte. D er er a ltid brug for en dreng til mange
forskellige ting. Jeg er stor og k ra ftig af m in alder. Jeg kan gå
byæ rinder og køre med trækkevogn, n å r m indre ting skal b rin
ges i byen, og desuden få r je g lejlighed til a t læ re forholdene
på væ rkstedet at kende. A rbejd stiden begynder klokken halvsyv,
og der skal lukkes op om morgenen, inden svendene kommer.
Jeg b liver af og til sendt over at åbne, hvis fa r ikke er fæ rd ig
til at gå, og det er je g ikke g lad for om vinteren . D er er bæ lg
mørkt i gården og på trappen , så je g fam ler m ig frem , mens
det pusler i alle kroge. I det gam le hus er der m ange rotter.
Jeg tram p er i trapp en og lav e r så m egen larm , je g kan for at
kyse ro ttern e ind under tagskråningen , hvor de ho lder til. Jeg
er ikke rolig, før je g med rystende hæ nd er få r tæ nd t den første
petroleum slampe og ser den sidste rotte springe ned fra lim g ry
den, hvor den åbenbart h a r delikateret sig, m en nu forsv inder
ind bag bræddestum perne.
F a r h a r m ange kunder. P å dr. E d v a rd B randes’ anbefaling
h a r vi fået snedkerarbejdet på Politikens kontorer. P å Ø ster
gade h a r vi Dyrbyes kaffehandel og A sp ’ fo rretn in g som kunder.
Vi a rb e jd e r også for direk tø r Constan tin Philipsen, der nylig
h a r åbnet det første b iog rafteater i København. D et hedder
„Kosmorama“ og ligger i en passage ved Ø stergade. D et giver
m ig lejlighed til at komme i b iog rafen af og til, og det er en hel
ny, spændende oplevelse. En forestilling v a re r en time og be
står af et p a r film fra fremm ede lande, sam t en komisk farce.
Fo ran læ rred et sidder en pianist og spiller musik, der passer
nogenlunde til det vi ser på skærmen. Vi h a r lav et forskellige
36