KøbenhavnFortæller

løn hver lørdag, og pengene går ikke altid så g lat ind. F a r må

ofte vente længe før en regning bliver betalt.

For nylig blev jeg sendt hen på et kontor på Ø stergade med

en regning på 75 kroner. D irek tø ren sad længe og studerede reg

ningen. P ludselig sprang han op og råbte meget dram atisk: „Det

sortner for mine øjne. Det v a r k raftedem e en o rden tlig regn ing .“

Fruen, der sad på kontoret, smålo af m in fo rv irring. P ivad skulle

jeg dog stille op! Om sider fik jeg dog regningen betalt. G lad

og lettet sty rtede jeg hjem med pengene.

D et er ikke så sjæ lden t, at folk him ler op over vore priser,

selv om de dog er beskedne nok. F a r tør simpelthen ikke skrive

større beløb, end der er nødvendige til at dække vore udg ifter

og en rim elig fortjeneste.

Forår 1906.

N u skal det gam le kv arter rives ned, og vi må tænke på at

flytte. F a r og mor synes også vi træ nger til lu ftfo ran d ring efter

at have boet så mange år i den indre by.

N u fly tter vi ud på K astrup vej i en v illalejligh ed og her er

land lig t med land ev ejsg rø fter på begge sider og hyggelige gam le

bøndergård e omkring.